George Bailey er en tilsyneladende lykkelig familiefar, der inderst inde føler, at hans liv er forfejlet. Ingen af hans drømme er blevet realiseret, og den årelange kamp mod byens hensynsløse rigmand ser ud til at slutte med et totalt nederlag. George overvejer at begå selvmord, men hans skytsengel vil gøre alt for at overbevise ham om, at hans liv ikke er så mislykket endda - at det er herligt at leve.
Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?
En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.
Da Julemanden falder ned fra taget juleaften, ifører den fraskilte far, Scott Calvin, sig hans dragt. I løbet af nul komma fem farer Scott og sønnen Charlie til Nordpolen, for dén som ifører sig Julemandens tøj må påtage sig hans pligter. Scott er ikke særlig vild med pludselig at skifte erhverv, mens Charlie er henrykt. Igennem de næste tolv måneder tager Scott kraftigt på og et hvidt fuldskæg spirer frem. Selvom han bliver ved med at stritte imod, dukker otte rensdyr og alfen Swat op juleaften, og det går snart op for alle, at Scott så sandelig er den rigtige julemand.
J.C. Wiatt tror hun har styr på sin tilværelse; hun er smuk, begavet og har det kølige overblik, der med sikkerhed vil lede hende til succes i erhvervslivets absolutte top. Altså lige til en spæd, yndig lille pige finder vej til hendes liv. Nu starter et desperat forsøg på at opretholde balancen mellem powerfrokoster og pudderkvaster, mens misundelige kollegaer og magtsyge chefer med det samme udnytter situationen til deres egen fordel. Men de har gjort regning uden mor, for her er en kvinde, der ikke kan holdes nede ret lang tid ad gangen. Og hun vil vise verden, at kvinder kan både nå - og få - det hele; og helt efter egne ønsker!
Virginia, USA. Avis journalisten John Klein mister sin kone i en trafikulykke, men inden hun dør, når hun at tegne en skabning, der ligner en natsværmer, som ramte bilens forrude. Klein beslutter sig for at efterforske sagen og bliver hurtigt involveret i en række sælsomme hændelser.