Kort efter at Edward IV er blevet kronet som konge, begynder hans pukkelryggede bror, Richard, der er lige så forkrøblet psykisk som fysisk, at intrigere for at overtage den engelske trone. Han får vendt Edward mod deres bror, Clarence, og slår ham senere ihjel. Men selv efter Richard er kommet på tronen, fortsætter han sit ondskabsfulde spil for at sikre sin position som konge.

Balletdanserinden Lily Jamison er blevet "mor" for sin søsters datter. Niecen har også talent for ballet, så hun får tilbudt hovedrollen i årets udgave af Nøddeknækkeren. Da Lily følger Sadie til prøverne, opdager hun, at hun kender instruktøren. Det er hendes ekskæreste Mark.

Tre politimænd arbejder i samme distrikt i Brooklyn, men de kender ikke hinanden. Eddie Dugan er en uge fra pensionen, men har set så meget kriminalitet og armod, at han drikker og er blevet desillusioneret. Tango har været undercover så længe, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt hans loyalitet er hos kollegerne eller hos hans ven, narkohandleren Caz. Og narkobetjenten Sal kæmper med fristelsen for at score nogle af de narkopenge, der kunne sikre hans familie et bedre liv. Da politiet sætter ind mod et berygtet boligområde, hvor der bliver handlet masser af stoffer, ryger de alle tre ind i en usund spiral af vold og korruption.

Dario, en krigshelt fra Athen, er på besøg på den græske ø Rhodos. Her får han lejlighed til at overvære den officielle ceremoni, der markerer afslutningen af konstruktionen af en gigantisk statue, som øens beboere tror vil beskytte dem. Hvad Dario ikke ved er, at der allerede er sat et skummelt plot i gang fra en gruppe oprørere på øen, og pludselig er krigshelten fanget midt i denne konflikt.