I en sandwichbar i Santa Cruz arbejder fire venner; Piper, der leder efter det barn, hun har bortadopteret, Tish, som har altid kærlighedsproblemer og Priestly, der er klar med råd om det meste, mens den sky Jen tilsyneladende lever sit kærlighedsliv gennem sine kollegaer. Alle fire støtter sig til hinanden for at nå helskindet gennem deres ungdomsår, for kærligheden er lunefuld og lige om hjørnet lurer den næste forelskelse.
Jones Dillon er lige flyttet hjemmefra og prøver at slå igennem som forfatter. Samtidig skriver han en række breve til sin far, som han aldrig har mødt og bliver forelsket i både fotografen Jane og skuespillerinden Lisa.
Teenageren Holly Hamilton er godt træt af at skulle flytte, hver gang hendes ugifte mor Jean ryger ind i en krise i et af sine utallige parforhold. Derfor udtænker Holly den perfekte plan om den perfekte mand - hun opfinder en hemmelig beundrer, så hendes mor kan komme på andre tanker. Men da det virtuelle forhold udvikler sig, bliver Holly nødt til at fremvise bejleren og låner til det formål sin vens charmerende og flotte onkel. Tingene udvikler sig, og Holly må ty til mere og mere desperate metoder for at gennemføre sin plan og beskytte sin mors nyfundne lykke. Men hvad nu, hvis hendes mor i mellemtiden går glip af den rigtige "perfekte mand"?
Anna går meget op i sit arbejde som kostumedesigner og forsøger at gå så lidt op i kærlighed og romantik som muligt! Hun er nemlig bange for at blive såret, og løsningen er at være fri og uafhængig. Sammen med sin nye lejer, den festlige Camilla, går hun i byen og har flygtige, uforpligtende forhold til mænd - men så dukker den store kærlighed eks-kæresten Johan op. Og han er klar til at forsøge igen.