I det futuristiske samfund Libria, er der enkle regler: viser man følelser, ryger man i fængsel, og tager man ikke sin medicin, bliver man dræbt. Regeringen har udelukket krig, ved at undertrykke følelser: bøger, kunst og musik er strengt forbudt. For at håndhæve loven, har regeringen indsat agenter til effektivt at eliminere individer, der overtræder reglerne. I kampen mod frihedskæmpere, glemmer agent Preston at tage sin daglige dosis "Prozium" og indser, at følelser er en passioneret, men livsfarlig frihedskamp værd.

Joe Hallenbeck. Engang Secret Service mand, nu lettere afdanket privatdetektiv, da en korrupt politiker satte en stopper for karrieren. Et mord på Joes klient, stripperen Corey, bringer ham sammen med Coreys ven, den tidligere fodboldstjerne, Jimmy. Han fik også sin fremtid ødelagt af ufine intriger. Sammen forsøger de at optrævle et gigantisk komplot, hvor penge, magtbegær, korrupte politikere og topsportsfolk - og mord - er de vigtigste ingredienser...

Joan Wilder er en følsom forfatter, der skriver de mest romantiske eventyr. Eventyreren Jack Colton er en mere kontant type. Det umage par ramler sammen i Colombias jungle, og snart går det over stok og sten i den hektiske jagt på en kæmpesmaragd.

I 2013 er der ingen motorveje og ingen drømme om en bedre fremtid - men blot nogle spredte grupper af overlevende i det, der engang var USA. Ind i denne apokalyptiske ødemark kommer en gådefuld vagabond med et muldyr. Han citerer Shakespeare og har noget, som endnu ikke er opdaget, nemlig evnen til at indgyde håb.

Barry Pepper spiller hovedrollen som Matty - søn af mafiabossen Benny Chains (Dennis Hopper). Matty er vild efter at blive en del af mafiaen, men hans far og onkel (John Malkovich) tøver. Alligevel lykkes det Matty at overtale dem til at lade ham udføre et job og bevise, at han er god nok. Sammen med sit slæng af venner - den hårdtslående Taylor Reese (Vin Diesel), storcharmøren Chris Scarpa (Andrew Davoli) og fjumrehovedet Johnny Marples (Seth Green) planlægger han en forholdsvis simpel pengetransport, men det hele går naturligvis i vasken, og pengene forsvinder i en lille by i Montana. Byens udspekulerede sherif beslutter, at han har fortjent en bonus for sine mange år i offentlig tjeneste og vil beholde pengene. Men slænget får endnu større problemer, da Mattys skånselsløse onkel kommer til byen for at rydde op...

Et gigantisk jordskælv har efterladt L.A. som en ruinhob, der takket være den enerådige præsident er lavet om til et gigantisk frilandsfængsel. Da præsidentens datter flygter ind i området med farmands hemmelige våben under armen, sender han den berygtede Snake ind efter hende. Snake skal finde våbnet og dræbe datteren, men han har et problem med autoriteter.

Sardo Numspa arbejder som djævlens forlængede arm. Han kidnapper det gyldne barn, en hjemløs dreng, der besidder guddommelig styrke. Den smukke munk Kee Nang følger efter og opsøger socialarbejderen Chandler Jarrell, der ifølge hende er udvalgt til at beskytte barnet og sætte en stopper for de mørke kræfters planer. Det har Chandler lidt svært ved at tro på, men han indvilliger alligevel i at finde den hellige dreng.

Al Simmons er en led lejemorder, der bliver dræbt og kommer i helvede. Surt, men Simmons bliver tilbudt at vende tilbage til jorden som Spawn, for at hjælpe andre på vej mod den evige fortabelse. Det lyder fint for Simmons, der øjner en chance for at hævne sig på sine mordere.

Mars, 2025. Politiassistent Ballard skal transportere den højkriminelle Desolation Williams til hovedstaden på Mars, hvor 640.000 mennesker bor og arbejder. Planeten har store naturlige rigdomme, men også ruiner fra en civilisation af krigeriske marsmænd, hvis ånder er i gang med at ødelægge alle planetens nuværende beboere. Ballard erfarer snart, at de eneste overlevende er Williams og andre kriminelle fra et afsidesliggende fængsel. Kun ved at samarbejde kan de overleve.

Kejserdømmet Izmer har længe været opdelt mellem de rige og de magtesløse fattige. Izmers unge kejserinde, Savina, vil have lighed og retfærdighed for alle, men i det skjulte lægger den onde Profion planer om at styrte hende og selv overtage magten. Savina ejer et scepter, der kontrollerer de gyldne drager. Skal Profions rænkespil lykkes, må han have fat i scepteret. Men Savina giver ikke op så let. For der er andre drager end de gyldne...