Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.
Året er 1988. Donnie Darko er en intelligent, ung mand fra en helt almindelig familie, der lever et umiddelbart helt almindeligt liv. Han har bare ét problem: Han er skizofren og har nogle sære drømme om en kanin, Frank, hvilket bl.a. får ham til at vågne op om natten og vandre rundt i byen. En aften fortæller Frank ham, at verden vil gå under i løbet af få uger og kort efter, at motoren fra et fly på mystisk vis vil falde ned i Donnies soveværelse. Donnie slipper ud af huset tids nok til at undgå denne sære begivenhed, hvorefter han er overbevist om det reelle i Franks profetier. Mærkeligt nok savnes der ingen motor fra noget fly.
Fem gymnasieelever bliver tvunget til at sidde efter sammen en hel, lang lørdag. De er vidt forskellige af type og baggrund, og de bryder sig ikke synderligt om hinanden. Deres ophold i skolens bibliotek kommer ikke til at gå stille af, men bagefter er de ikke blot klogere på hinanden, men også på sig selv.
Shebra bliver ansat som ny lærer på St. George skole og bliver med det samme gode venner med den lidt ældre kollega Barbara. Det er også Barbara, hun betror sig til, da hun indleder en hemmelig affære med en af sine venner, og fortroligheden knytter de to tæt sammen. Men kun for en stund. For gradvist ændrer styrkeforholdet sig mellem de to kvinder.
En ung soldat ankommer til Peterson familien. Han hævder at være en god ven af deres elskede søn, der døde i kamp. Petersons byder David velkommen i deres hjem og ind i deres liv, men da folk på mystisk vis dør i byen, begynder familiens teenagedatter Anna at spekulere på, om David er ansvarlig.
En helt almindelig skoledag på en helt almindelig high school i en helt almindelig forstad i Australien. Klokken er 2:37 pm, da en elev slæbes ud fra et aflåst toilet med pulsåren snittet over. Hvem er det, der har fået nok? Filmen skruer tiden tilbage til selv samme morgen, hvor vi møder seks af skolens elever på vej til, hvad der ligner en almindelig skoledag. Langsomt afdækkes deres hemmeligheder og konflikter, og på kryds og tværs bindes de sammen med hinanden. Stykke for stykke leder filmen os mod afsløringen af selvmordsofferets identitet, der kunne være hvem som helst af de seks, forstyrrede teenagere, der alle har deres at slås med.
High Schools afslutning nærmer sig, og de fire venner Jim, Kevin, Chris og Finch har et problem: De er alle jomfruer. Yderligere presset føler de sig af klassens Don Juan - og af, at selv klassens nørd har gjort "det". De fire drenge indgår en pagt: De skal miste deres mødom, inden de skal på universitetet, hvilket vil sige, at de har tre uger.
Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael er tilbage! Sjovere, hurtigere og coolere end nogensinde! Efter at have besejret deres ærkefjende, Flænseren, fordriver de fire Turtles nu tiden i deres kloakhjem med pizza, skateboards og småjobs. Men mørke kræfter lurer på byens overflade, og snart kommer vennerne på deres hidtil hårdeste opgave… Med en uovervindelig hær af monstre vil milliardæren Max Winters overtage verdensherredømmet, og de fire ninja-padder får brug for alle deres tricks og moves!
Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.
Tvillingeidolerne Mary-Kate og Ashley Olsen har vidnet mod en flok gangstere. Som beskyttelse mod de brutale forbrydere udstyrer politiet hele familien med nye, hemmelige navne. Men desværre har pigerne mere end svært ved at tie stille, så deres skjulested bliver afsløret gang på gang.Til slut er der kun én løsning tilbage. Familien flytter langt væk - til Australien. Bortset fra det her med at vænne sig til ny skole og nye kammerater så er Australien et paradis for et par eventyrlystne piger. Sol, fester, lækre badestrande og kæresterier med friske surferknægte.Men skurkene har ikke givet op. Et tip sender banden til Sydney. Men her er de alvorligt på udebane, for Mary-Kate og Ashley har fået masser af nye venner, der hjælper dem
Massehysteri bryder ud, da forældrene i en forstadsby pludselig får en ubændig trang til at dræbe deres børn. Nicolas Cage tonser skrigende rundt i eget hjem for at få kål på sit afkom, assisteret af sin ægtefælle, der spilles af Selma Blair.