Bulldozer er en tidligere amerikansk fodboldstjerne, der nu arbejder som fisker. Da hans båd er blevet beskadiget af en ubåd, står han imidlertid uden arbejde, netop da en gruppe mennesker fra kvarteret beder ham om at træne deres fodboldhold. De har nemlig arrangeret en kamp imod den lokale militærbase, og der er øretæver i luften. Bulldozer tager tjansen på sidelinien og går siden også på banen for selv at være med i løjerne - og det bliver hurtigt klart, at der ikke er tale om nogen venskabskamp!
De to nørdede highschool-elever Gary og Wyatt har ikke det store held med hverken pigerne eller populariteten. Mens Wyatts forældre er ude at rejse beslutter de derfor, godt trætte af det hele, at designe et computerprogram, som kan skabe den perfekte kvinde - og da det på sensationel vis lykkes, tager de to fyres liv en gigantisk drejning. Den smukke kvinde døber de Lisa - og hun viser sig at være i besiddelse af en række ganske særlige evner. Snart er Gary og Wyatt på vej til at blive de to mest populære skikkelser på skolen - men hvor længe kan lykken vare, når man har en halvpsykopatisk storebror på nakken hele tiden? Og er det nu også helt uden problemer sådan at skabe smukke kvinder på sin computer?
Barbara Novak ankommer til New York i 1962 for at præsentere hendes nye bog til forlaget, men de mandlige redaktører har det ikke godt med temaerne om kvindelig seksuel frigørelse. Men en kvindelig redaktør har en idé til at sælge bogen: par hende op med den kendte scorekarl Catcher Block og se hvad der sker.
Jack (Charlie Sheen) er på flugt. Han er dømt til livsvarigt fængsel for et bankrøveri, som han ikke har begået. Det lykkedes ham at flygte til Mexico, men ved en tankstation opdages han af en patruljebil. I panik stjæler han en ung kvindes splinternye BMW, og tager hende som gidsel, ved at true hende, med hvad hun tror, er en pistol. Det viser sig senere at være et stykke chokolade! Hvad Jack ikke ved, er at hun er datter af én af Californiens mægtigste mænd! Hvad der skulle have været et diskret forsvindingsnummer accelererer nu til et kæmpe mediecirkus, som byder på hundredvis af politibetjente, eksploderende lastbiler samt Anthony Kiedis og Flea fra Red Hot Chili Peppers.
Som følge af et mislykket videnskabeligt forsøg ankommer anden Howard til Jorden fra Ande-planeten. Den talende, cigarrygende and prøver at få det bedst mulige ud af sit ufrivillige ophold. Forskerne bag eksperimentet lugter penge og berømmelse, og de prøver af fange den festglade Howard. I mellemtiden er en anden fremmed livsform ankommet til jorden, og den har ikke fredelige hensigter.