Christopher Lee er tilbage som den blodtørstige greve med ekstra røde øjne i dette vellavede men noget omstændelige kapitel i Hammers serie. Der går nogen tid inden historien er oppe i omdrejninger, men så sker der til gengæld også en hel masse og man snydes da heller ikke for det sædvanlige blodige klimaks til sidst. To smukke kvinder er der også blevet fundet plads til i Veronica Carlson og Barbara Ewings ypperlige skikkelser. Ganske fine billeder og fyldt med atmosfære er det en film der på trods af sine småskavanker fastholder interessen hele vejen.

Den forbandede Leon opdager, at han er varulv. Det er en mørk hemmelighed, der manifesterer sig, da han vokser op og bliver en ung mand. Leon prøver hele sit liv at få kontrol over sine unaturlige tendenser, men uden held. Når fuldmånen dukker op, bliver han til et blodtørstigt monster, der ikke kan kende forskel på ven og fjende.

Efter at have flygtet fra adskillige års fangenskab befinder Selene sig nu i en verden, hvor mennesker, der har fået indsigt i vampyrer og vareulves eksistens, har indledt en skånselsløs krig for at udradere begge de udødelige racer. Nu må Selene lede vampyrerne i kampen mod menneskene og en frygtindgydende ny race af supervarulve for at sikre vampyrernes overlevelse.

Tre midaldrende gentlemen krydrer deres kedsommelige hverdag ved at gå på bordel. Her møder de en af grev Draculas tjenere, lord Courtley, som tilbyder dem noget endnu mere spændende. De tre herrer deltager i en okkult ceremoni, men ender med at dræbe Courtley, efter at denne har drukket af Draculas blod. At Courtley herefter selv bliver til en hævngerrig Dracula, havde ingen af dem vist regnet med.

London i den psykedeliske periode er blevet for uspændende for en lille flok modesmarte syrehoveder, der har mistet gejsten. Men Johnny Alucard kan hjælpe sine venner med en helt nyt og fedt trip - et særligt ritual, som simpelthen er afslutningen, hvor livet begynder. Og hvis man spekulerer på, hvem Johnny egentlig er, kan man jo prøve at stave hans efternavn bagfra.