Alle, der kæmpede under 2. Verdenskrig, har fået en mere eller mindre traumatisk oplevelse for livet. I "Den tynde røde linje" følger man både menige og officerers indbyrdes forhold, men også deres måder at komme igennem krigen på. En til tider på religiøs og filosofisk oplevelse.

Hvad nu, hvis du kunne rejse tilbage i tiden og ændre bare en enkelt begivenhed? Hvad ville du så lave om? For John Sullivan er der ingen tvivl. Han ville ændre de begivenheder, der 12 oktober 1969 ledte til, at en voldsom ildebrand tog den højt dekorerede brandmand og hans højt elskede far, Frank Sullivans, liv. John har aldrig rigtigt overvundet faderens død. Hans ægteskab går ikke særligt godt, hans arbejde som kriminalbetjent virker indholdsløst og alt i alt er der ikke noget, der rigtigt fungerer.

Vietnam, 1965. Hal Moore og hans tropper fra det syvende kavaleri blev smidt ud fra helikoptere over La Drang Valley med en simpel opgave. Find fjenden og dræb ham. Imidlertid bliver tropperne straks omringet af 2000 nordvietnamesiske soldater.

Under Stillehavskrigen i 1942 stod de amerikanske og japanske flådestyrker over for hinanden ved øen Midway, hvor et vigtigt slag snart skulle stå. Flådens fly blev for første gang brugt i udstrakt grad og fik en afgørende betydning for krigens videre udfald. Filmen, der i forkortet form ofte kaldes Midway, er i store træk historisk korrekt. Som lidt kulør på historien er dog tilsat en opdigtet kærlighedshistorie om en amerikansk pilot og en hawaiiansk pige.

Tyskland 1914. Første Verdenskrig er begyndt. Berusede af naive drømme om ære og heltedåd ankommer unge mænd til vestfronten - helvedes forgård. Krigen skulle gøre drenge til mænd, og mænd til helte. Men virkeligheden slår tilbage med fuld kraft på en brændende slagmark mellem endeløse skyttegrave.

"The Great Raid" er den hidtil ukendte beretning om en lille flok helt almindelige, ekstraordinært modige mænd og kvinder, der elskede, kæmpede og døde i frihedens navn. Episk og gribende som ’Pearl Harbor’, heroisk som ’Saving Private Ryan’ og realistisk som ’Kammerater i Krig’. 3 år i den japanske krigsfangelejrs helvede har kostet dyrt. De er nu kun 500 tilbage. Håbet og den smule mad og medicin civile modigt smugler ind, holder dem lige akkurat i live. Livlinen skyldes den altopofrende kærlighed mellem fangelederen Major Gibson og sygeplejersken Margaret, som arbejder for modstandsbevægelsen. Nu nærmer redningen sig - de amerikanske tropper stormer frem på Filippinerne. Men japanerne myrder alle fanger, når de trækker sig tilbage. I desperat forsøg på at redde de sidste fanger iværksætter 6th U.S. Ranger Battalion et overraskelsesangreb dybt inde bag fjendens linier. Skridt… for skridt… sniger soldater og partisaner sig gennem junglen – i stilheden før stormen.

Den 11. maj 1969 indledte amerikanske soldater angrebet på det bjerg i Vietnam, som på militærsprog kaldes "937". 10 dage og 11 blodige angreb senere nåede mindre end 200 mænd toppen. Over 2/3 af styrken havde sat livet til under angrebet, sønderskudt i småstykker af vietnamesiske modangreb. Som minde over deres døde kammerater gav de overlevende bjerget navnet Hamburger Hill. Dette er deres historie.

Da officeren McNamara får frataget sin frihed i en tysk krigsfangelejr, er han besluttet på at fortsætte sin kamp – selv bag fjendens linier. En ung løjtnant tilbyder sin hjælp i et genialt plot mod dem, der har taget ham til fange, sætter McNamara alt på spil i en aktion for at befri sine mænd… og ændre udfaldet af krigen.

De amerikanske soldater Allan "Ize" Isaac og Shane Matthews besvarer en nødmelding ude i den irakiske ørken efter krigen. Pludselig udbryder der ildkamp, hvorunder Shane bliver hårdt såret, og Allan får en kugle i benet. De må søge ly bag en forfalden stenmur, og Isaac må nu kæmpe for at overleve mod en skjult snigskytte, som har alle fordelene på sin side.

Som Aki står dér alene på det udbrændte og ødelagte Times Square, afslører hendes øjne en indre konflikt. Mens døden og den fjendtlige hær lurer overalt, må Aki finde troen på, at menneskelige værdier som mod, vilje og kærlighed, i sidste ende vil redde Jorden fra udslettelse. Historien om en heltindes nådesløse kamp mod ondskaben er i gang. Aki opfører sig, taler og ser ud nøjagtig som et menneske. Men det er hun ikke. Hun er skabt på en computerskærm.