De døde er vågnet og hungrer efter de levendes kød. Panikken breder sig over hele verden. En lille gruppe mennesker søger tilflugt i et forladt hus for at kæmpe for deres liv. Mens hæren af de levende døde vokser, opdager gruppen langsomt, at den største trussel mod deres overlevelse allerede er iblandt dem.

Milo er tilbage - farligere og mere desperat end nogensinde! Efter flere års heroinmisbrug bliver han konfronteret med en ny virkelighed, da hans position som gangster nr. 1 på Nørrebro er truet af en ny generation af indvandrere. Nu må Milo på ét hæsblæsende døgn forsøge at genvinde sin position, arrangere stor fødselsdag for sin datter og nå sine møder i Anonyme Narkomaner. Milo er presset på alle fronter. Det er på tide, at han viser, at han stadig er på toppen. På sin egen nådesløse måde...

Det unge par Jenny og Steve planlægger at tilbringe en romantisk weekend sammen ved en idyllisk sø i skoven. Freden forstyrres dog af en bande med børn og unge, der terroriserer dem. Da Steve vover sig til at konfrontere dem, trappes volden op, og weekenden forvandles til et levende mareridt. Det lykkes for Jenny at flygte ind i skoven, men hun havner i en djævelsk kat-og-mus leg med de sadistiske børn. Til sidst bestemmer hun sig for ikke længere at være et offer.

Kristen har livagtige mareridt om en forbrændt mand med metalkløer, der forsøger at myrde hende. Den plagede pige ender på en psykiatrisk afdeling med andre unge, der også drømmer om manden. Den nu voksne Nancy har haft samme problemer, så hun underviser gruppen i at bekæmpe den forfærdelige, men meget virkelige drømmeverden.

I et volds- og korruptionsplaget New York er Abel Morales ved at opbygge et firma, der sælger fyringsolie. Abel har købt firmaet af sin kone Anna's gangsterfar, men selv om Abel er stærkt ambitiøs, er han også fast besluttet på at gøre tingene efter bogen. Det er lettere sagt end gjort, for snart begynder hans konkurrenter at overfalde hans chauffører og stjæle deres olie.

Pigen Jeliza-Rose flytter sammen med sin far Noah - en mislykket rockmusiker og stofmisbruger - til et faldefærdigt hus på landet, da moderen dør af en overdosis. Plantet i en trøstesløs tilværelse, der inkluderer at blande stoffer for farmand, søger Jeliza selskab hos sine nærmeste venner - fire mystiske dukkehoveder. Langsomt dykker hun længere og længere ned i fantasiens hav.

Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.

Avery Ludlow er en dekoreret krigsveteran, der efter en frygtelig tragedie har trukket sig tilbage. Da han udsættes for chikane af tre teenagedrenge, vækkes noget i ham til live. Volden trappes op mellem Avery og drengenes familier indtil den uundgåelige slutning, hvor Avery begiver sig ud på en personlig vendetta for at skabe retfærdighed – koste, hvad det koste vil.

En bilulykke forårsager en enorm eksplosion midt i myldretiden lukker begge ender af tunnelforbindelsen mellem Manhattan og New Jersey, og flere hundrede mennesker omkommer. Mens stadig mere af tunnellen braser sammen, indser de få overlevende at de risikerer at dø af iltmangel, drukne eller på grund af brand.

For seks måneder siden reddede Rachel sin søn fra en dødbringende forbandelse. Hun fik ham til at kopiere et videobånd, der medfører den sikre død syv dage efter, at man har set det. Medmindre man kopierer det. Nu har Rachel lagt alt dette bag sig. Hun har skruet ned for ambitionerne og taget ansættelse på en lille provinsavis i Astoria, mens hun på alle måder drager omsorg for sin søn. Hendes chef viser interesse for hende, og alt synes at vende sig til det bedre. Indtil en ung mand findes død under mystiske omstændigheder... i besiddelse af et umærket videobånd! Samara, den onde ånd, der fulgte med båndet, har ikke glemt Rachel – eller hendes søn. Til Rachels store rædsel begynder Samara at trænge sig ind på hendes trygge lille familie, og endnu engang må hun dykke ned i Samaras forhistorie for at finde det middel, der kan hæve hendes frygtelige forbandelse.

En gruppe hårde dusørjægere skal overleve natten på et ørkenmotel mod en horde af vilde kartelmordere. De indser hurtigt, at deres flygtning, en mystisk kinesisk kvinde, er meget mere, end hun tillader.

Lt. Matt Daniels (Mark Dacascos) er tilbage som lederen af en specialenhed i det amerikanske militær. En terrorgruppe har, ironisk nok, stjålet et anti-kaprings apparat, der vil sætte dem i stand til at overtage kontrollen med et fly fra jorden og flyve det, hvorhen det skal være. Da det går op for militæret, at terroristerne planlægger at styrte et fly ind i en base i sydøst-Asien, bliver Daniels og hans team sendt ud for at stoppe dem.