Charles Dickens eventyr - A Christmas Carol - er tilbage i en ny magisk version med Jim Carrey i hovedrollen som Scrooge. Se det hjertevarme og højtflyvende eventyr når de tre julespøgelser, Fortid, Nutid og Fremtid, tager den nedladende og nærige Scrooge med på en uventet rejse og åbner hans øjne for meningen med julen. Lad den rørende historie blive en del af juletraditionen i dit hjem og spred glæde og varme, nu og i fremtiden.

I en mørk baggård i centrum af Los Angeles står en flok bargæster og hepper på to, som er i gang med en slåskamp. Den ene er Henry Chinaski, "barfluen", som hænger ud i baren, fra før den åbner til den lukker. Den anden er Eddie, bartenderen. Henry er blodig og forslået, men da Eddie spørger, om han har fået nok, fnyser Henry:"Quittin' to you would be like swallowin' piss for eternity".

Mahowny arbejder i en bank, hvor han en dag er så heldig at få adgang til en kundes millionkonto. Så ryger alle hæmninger. Under et besøg i Las Vegas glemmer han helt sin kønne forlovede. I Atlantic City fører kasinomanden Victor Foss’ forsøg på at friste Mahowny med en prostitueret blot til konstateringen af, at den eneste kvinde, der frister Mahowny er fru Fortuna. Over 10 millioner dollars får Mahowny spillet væk på ingen tid og før banken aner uråd. Det er det største bankbedrageri, det er lykkedes en enkelt person at udføre i Canada nogensinde. Den utrolige historie er nemlig sand.

Den tidligere hjemmegående husmor Bridget tvinges ud på arbejdsmarkedet, da hendes mand bliver fyret fra sit job. Med meget få kvalifikationer lykkes det hende at få job i en bank, hvor hun opdager, at hun har mere til fælles med sine kollegaer Nina og Jackie end hun først regnede med. De tre er ansat til at destruere gamle pengesedler - over 1 million dollars om dagen! Bridget, Nina og Jackie føler sig overset i systemet og det varer ikke længe, inden de lægger planer om at snuppe det, de mener, der tilkommer dem.

Kim Bodnia er Claus, ex- mesterbokser på antabus med en drøm om sin egen bokseklub. Den skal finansieres via jobbet som inkassator for en slimet lånehaj. Desværre har Bodnia et lille problem. Han er ikke meget for at bruge vold. Han nøjes helst med truslerne. Iben Hjejle er Laura, charmerende, løgnagtig ludoman, der manisk flår i den enarmede og spiller på alt fra ristet franskbrød til VM i sværvægts-boksning. Hun har ”lånt” 100.000 af firmakassen, har åbnet 46 konti i diverse banker og har en gæld i omegnen af 500.000 dask. Da Claus bliver sendt ud for at ”overtale” Laura til at betale, ryger han i problemer. Trusler bider ikke en skid på Laura. Til gengæld bider Lauras charme på Claus…

En kvindelig lejemorder forfølger og dræber medlemmer af en skånselsløs forbryderorganisation. Morderen er Raina, en mystisk, ung russisk kvinde, der bruger en stilet til at gøre det af med sine ofre med en brutalitet som er sort enke. Hendes første mål er hende ekskæreste, den rige gangsterboss Virgil, som stadig er besat af Raina og ikke har nogen anelse om, hvorfor hun vil slå ham ihjel. Virgil er stadig dybt forelsket og hyrer den korrupte kriminalbetjent Beck til at opspore Raina og føre hende tilbage i folden, inden politiet for fat i hende. I live.