Da den lovende medicinstuderende Dan averterer efter en sambo til sin lejlighed, svarer dr. Herbert West på annoncen. Herbert er højt begavet, men også excentrisk på en noget urovækkende måde. Det viser sig, at Herbert har udviklet et giftiggrønt serum, der kan vække de døde til live. Og da han og Dan afprøver mirakelmidlet i det lokale lighus, bryder zombiehelvede løs.

Et biologisk våben-eksperiment, kaldet DC2, bliver sluppet løs, da militærløjtnanten Muldoon mødes med videnskabsmanden Abby for at købe tønder fyldt med det giftige stof. Stoffet spreder sig over den nærliggende by i gasform og forvandler folk til frådende zombier. Samtidig har stripperen Cherry Darling opsagt sit job og støder på sin ex-kæreste El Wray. Gensynet er noget koldt, men da omstændighederne bliver mere og mere drastiske, må de arbejde sammen med en lille gruppe af mennesker, der endnu ikke er blevet smittet af DC2.

Dr. Menard, en berømt videnskabsmand, er forsvundet, og på hans båd finder man en zombie. Hans datter Ann, og journalisten Peter West, rejser ud for at finde ud af hvad der er sket. På Matul Øen finder de flere ustoppelige zombier, og den forfærdelige sygdom der har skabt dem.