Makoto er en 17-årig pige, som ikke klarer sig for godt i skolen og er temmelig klodset. En dag opdager hun, at hun har evnen til at rejse i tid. Dette begynder hun hurtigt at benytte sig af. Lige pludselig kan hun sove længe uden at komme for sent. Hun begynder at klare alle eksamener fantastisk, og hendes klodsethed er ikke længere noget problem. I starten er alt godt, men det går hurtigt op for Makoto, at hendes handlinger har negativ effekt på hendes omgivelser.
Lupin, hans hjælper Jigen og samuraikrigeren Goemon drager ud for at forpurre en ond handling på grev Cagliostros fæstning.
Pom Poko fra 1994 handler om et samfund af magiske form-skiftende vaskebjørne, der kæmper for at redde deres skov fra udryddelse på grund af byudviklingen. Filmen, som er højaktuel med verdens klimakamp, er produceret af Hayao Miyazakis filmselskab Studio Ghibli. Det er dog ikke mesteren selv, der har instrueret, men derimod Isao Takahata, der også lavede de rørende Grave of the Fireflies, Only Yesterday og My Neighbors the Yamadas.
En pige redder en kat fra at blive kørt over og bliver efterfølgende hentet ind i dyrenes verden for at blive belønnet for sin indsats. Det viser sig dog, at kattenes konge har en skrue løs og vil have hende til at gifte sig med hans søn - ægteskab med dyr er ikke tilladt, heller ikke i Japan!
Oplev dette fantastiske filmeventyr, hvori den legendariske Sinbad Søfareren begiver sig ud på en farefuld rejse til Kolossus' mystiske ø. Sinbad kæmper for at bryde den forbandelse, en dæmonisk troldmand har kastet på hans elskede prinsesse. Men før han kan redde hende, må Sinbad overvinde en lang række af mytologiske uhyrer: den menneskeædende Kyklop, skeletter med krumsabler, en blodtørstig to-hovedet fugl kaldet Rokken og en ildsprudende drage.
Og de levede lykkeligt til deres dages ende... Men hvad skete der så? I "Cinderella II" kan du se fortsættelsen på Askepots vidunderlige eventyr. Det snavsede forklæde og det anstrengende liv hos den onde stedmoder er fortid. Nu er Askepot flyttet ind på slottet, hvor et nyt liv som prinsesse venter. Hendes venner, musene Tim og Bum og hendes gudmoder, den gode fe, gør alt for at hjælpe hende med arbejdet. Første udfordring er kongens årlige banket, som Askepot vil arrangere på sin egen måde. Derefter oplever Tim sit eget eventyr på slottet, da den gode fe forvandler ham til et menneske. Men Askepots sværeste opgave bliver at hjælpe en af sine stedsøstre til at gå sine egne veje for at finde den store kærlighed.
Ami Hyūga er en almindelig japansk skolepige med en almindelig japansk hverdag. En dag myrdes hendes elskede bror Yu og dennes ven Takeshi dog, og Amis verden ramler sammen. Optændt af raseri og hævntørst konfronterer hun morderne, men må sande, at overmagten er for stor. Ami overlever med nød og næppe, og hårdt såret søger hun hjælp hos forældrene til Takeshi, der er et par dygtige mekanikere. De erstatter hendes amputerede arm med et gigantisk maskingevær, og sammen med Takeshis motorsavssvingende mor Miki, påbegyndes en blodtilsølet og nådesløs vendetta mod, hvad der viser sig at være, en skrupelløs yakuza-bande.