Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...
England, 1932. Sirl William McCOrdle og Lady Sylvia har inviteret en række venner til jagtselskab på deres landsted. Det er en alsidig forsamling med blandt andet en grevinde, en krigsveteran, et matineidol og en amerikansk filmproducent, samt deres personlige tjenestefolk. Under den pæne og festlige overflade viser der sig at være en række hemmeligheder, og pludselig står selskabet midt i et mordmysterium.
På samme dag på det berlinske Grand Hotel, attrår juveltyven baron Felix von Geigern både ballerinaen Grusinskayas juveler og den smukke Flaemmchen, elskerinde for Preysing, chefen for den uhelbredeligt syge Otto Kringelein. Blot 24 timer vil forandre disse menneskers liv for evigt i denne Hollywood-klassiker.
I året 1535 opfinder en alkymist en usædvanlig mekanisme, som han placerer i en lille guldkapsel. Opfindelsen, som er beregnet på at give sin ejermand evigt liv, dukker i nyere tid op hos en antikvitetshandler, der bliver så fascineret af den mystiske kapsel, at han ikke bemærker, at andre også er ude efter den. Ved udsigten til et evigt liv vil den syge og gamle Mr. La Guardia med hjælp fra sin nevø gøre hvad som helst for at få fingrene i den.
Mel Brooks går ikke af vejen for at parodiere selv de største mestre, som nu f.eks. Alfred Hitchcock i High Anxiety. Titlen antyder noget med højdeskræk og rigtig nok: historien tager sit udgangspunkt i Vertigo og beretter om en direktør for en "psykonerurotisk" anstalt, der svimler, blot han stiller sig op på en taburet. Men der er også masser af skægge hentydninger til berømte scener fra andre Hitchcock-film.
Unge Ann Hamilton bemærker hurtigt at der er noget lurvent ved hendes unge, succesrige husbond, Alan. For den charmerende forretningsmand, der slog benene væk under sin unge, jordbundne brud, har en del skeletter i skabet. Et net af hemmeligheder, centreret om den tilsyneladende forsvundne bror, Michael. Der løber en understrøm af fare og bedrag under brudeparrets overfladiske lykke og Anns nysgerrige natur fører hende længere og længere ind i Alans dystre bagland.
Den geniale videnskabsmand Seth Brundle bliver ved et uheld delvist sammensmeltet med en flue og dør. Han når dog inden at gøre sin kæreste gravid, og hun føder drengen Martin med fluegener. Drengen vokser op i et laboratorium, hvor onde forskere har djævelske planer. Selvom Martin kun er fem år, ser han voksen ud og har en række superkræfter. Da han møder den dejlige Beth og safterne stiger, begynder forvandlingen for alvor.