Aaron Swartz var aktivist og samtidig fuldstændig banebrydende i sin udvikling af internettet. Som hyperintelligent barn kunne han læse som tre-årig og begyndte at programmere, allerede inden han kom i skole. Han udviklede forløberen for Wikipedia; alene på sit værelse, kun 12 år gammel. Som 13-årig udviklede han RSS feeds, der er korte opsummeringer af netsider. Han døde i 2013, kun 26 år gammel. Og selvom der er spekulationer om hans død, er den officielle forklaring, at han begik selvmord på grund af alvorlige anklager om computer misbrug.

Skyldig? Uskyldig? Det er ikke op til den dynamiske Chicago-advokat Martin Vail at afgøre. Hans opgave er forsvarerens - især hvis sagen bringer hans navn i overskrifterne og fremmer hans karriere. Da Vail hører at en fattig alterdreng anklages for mordet på den lokale ærkebiskop, snupper han sagen, ivrig efter at være i mediernes søgelys, men lidet vidende om at han dermed blotter en rotterede af korruption, sætter ham op mod en anklager som også er hans tidligere kæreste, samt sætter al hans dygtighed, dømmekraft - ja endog hans vilje til at vinde for enhver pris - på prøve.

Selv efter at være blevet indespærret på et sindssygehospital kontrollerer mesterhjernen, Dr. Mabuse, den kriminelle underverden uden for murene. Denne film af den verdenskendte, østrigske instruktør, Fritz Lang, er nummer to i rækken af Dr. Mabuse-film, udsendt 11 år efter den første og 27 år før den sidste! Filmen var ment som en direkte salut til Hitler og den voksende nazisme, omend den præsenteres som en gedigen god kriminalhistorie.

Industrimagnaten Vanger overtaler journalisten Blomkvist til at opklare sin nieces forsvinden for 40 år siden. Blomkvist får hjælp af en ikke helt almindelig ung kvinde. Lisbeth Salander er en menneskesky outsider, men også en dygtig hacker. Snart åbenbarer der sig et blodigt spor, som fører den umage duo til en mørkere historie, end nogen af dem havde kunnet ane.

Et offer for et sexovergreb, der i stedet anklages for forsøg på at myrde sin overfaldsmand, forsvares af en pensioneret advokat, der udfordrer Indiens voldtægtskultur.

Max Cady har afsonet 14 år for en brutal vodtægt. I fængslet har han udvilet sig til en rendyrket og jernhård psykopat, som er fast besluttet på at få hævn over den advokat, som fik ham dømt. For advokat Bowden er Cady et ubehageligt spøgelse fra fortiden, og hans tilværelse forvandles til et mareridt. Han er ikke i stand til alene at beskytte sin kone og sin datter, og hyrer derfor en privatdetektiv til at stoppe Cady. Men så bryder helvede for alvor løs. Et helvede som leder til Cape Fear... Den perfekte ramme om den umenneskelige fuldbyrdelse af Max Cadys Hævntogt

Udstyrsstykket ”Chicago” er en filmatisering af den legendariske Broadway-musical af samme navn. ”Chicago” handler om sex, mord, grådighed og… all that jazz. Varietésangerinden Roxie Hart er fængslet for mordet på sin elsker. Da hun hyrer den smarte – og også lidt for smarte – advokat Billy Flynn til at forsvare sig, bliver hun pludselig en feteret berømthed. Men Roxie Hart stjæler pladsen i mediernes søgelys fra en anden af fængslets indsatte, den smukke natklubsangerinde Velma Kelley, der ligeledes er fængslet for mord. Hun har dog ikke uden videre tænkt sig at opgive berømmelsens sødme.

Det handler om penge og moral. Mest om hvor dårligt de to ting går i spænd. Den unge advokat mod de højtlønnede kolleger, der forlængst har solgt deres sjæle til djævlen og hans kassekredit. Den unge advokat og hans forhold til en smuk klient. Det handler det også om. Men mest penge og moral.

Da en dommersekretær bliver myrdet falder mistanken på den hjemløse vietnamveteran Carl. Forsvareren Kathleen får sagen og begynder straks at lugte ugler i mosen. Jurymedlem Eddie er også mistænksom, og de to iværksætter derfor deres egen undersøgelse af mordet. Efterhånden bliver det klart at mordet blot er toppen af isbjerget.

Roman J. Israel, Esquire er en idealistisk forsvarsadvokat i et lille advokatfirma i Los Angeles, der er inspireret af 1960'ernes aktivisme for borgerrettigheder. Da hans partner får et hjerteanfald, må Roman tage arbejde for George Pierce i et stort og meget kommercielt advokatfirma. Her bliver hans moral og integritet sat på prøve, da han må håndtere nogle alvorlige sager.

Karriereadvokaten Claire og hendes mand Tom, en succesfuld entreprenør, lever et idyllisk liv og planlægger at få børn. En dag har parret indbrud og kort efter arresteres Tom af FBI og anklages for under en hemmelig militæroperation at have myrdet civile under sit rigtige navn Ronald Chapman. Tom indrømmer at have levet 15 år under falsk identitet, men hævder også, at han er gjort til syndebuk. Claire tror på sin mand, men for at forsvare ham ved en militærdomstol, søger hun hjælp hos Charlie Grimes, et ’wild card’ , der tidligere selv faldt i unåde ved militæret.

En rig arving bliver fundet brutalt myrdet, og hendes mand, Jack Forrester, anklages for mordet af en ivrig distriktsanklager, der har planer om at stille op til Senatet. Jack hyrer den tidligere anklager Teddy Barnes som sin forsvarer. Hun finder hurtigt hullerne i anklagermyndighedens sag, men hun finder også noget andet. Noget, der dårligt harmonerer med hendes rolle som forsvarer, og som måske kan vise sig at være dødsens farligt.

Det er et simpelt spørgsmål, men svaret vil ændre den unge revisor Jonathan McQuarrys liv for altid. Mødet med den karismatiske Wyatt Bose og den dekadente sexklub The List hvirvler Jonathan ind i en kompleks mordgåde og et spil om millioner af dollars.

Advokaten Rick har fået frikendt en politimorder og fejrer sejren ved at følge den smukke servitrice Mallory hjem i seng. Mallorys far gør hendes liv til et helvede, og Rick tror, at han i en håndevending kan klare ærterne.