Guido kører ind i en lille italiensk by i en by med defekte bremser og fortsætter i hæsblæsende tempo. Han svøber den smukke Dora i sin drømmeverden, og sammen får de sønnen Giosué. Men krigen truer. Og den lille familie sendes i koncentrationslejr. Men på fantasien og humorens vinger kan man svæve næsten helt hen til håbet.
Den unge skuespillerspire, Eve Harrington (Anne Baxter), charmerer sig ind på livet af sit idol, den aldrende Broadway-stjerne Margo Channing (Bette Davis, der baserede sin rolle på filmdivaen Talullah Bankhead), hvis nærmeste omgangskreds tæller playwright Lloyd Richards (Hugh Marlowe), hans kone Karen (Celeste Holm) og regissøren Bill Sampson (Gary Merrill), som Margo er forelsket i. Eve bliver snart Margos uundværlige hjælper og følgesvend, men bag den søde, elskelige facade gemmer sig en glubsk og usund appetit på egen berømmelse. Filmens fortællerstemme tilhører teaterkritikeren Addison DeWitt (den uovertrufne George Sanders, der vandt en Oscar for sin rolle), hvis iagttagelser af alle involverede parter konstant er lige på kornet.
En ung kvinde er gift med en læge. Selv om hun elsker ham, har hun problemer ved at gå i seng med ham, og en dag begynder hun hemmeligt at arbejde som prostitueret på et bordel for at få udlevet sine seksuelle fantasier. Da en af hendes kunder bliver besat af hende, går det galt.
Emil Jannings spiller den ældre professor Immanuel Roth, som forføres af natklubsangerinden Lola Lola (Marlene Dietrich). I sin forgabelse lader han sig totalt nedværdige, gifter sig med pigen, og går derefter en grum skæbne i møde.
Parry (Robin Williams) er en hjemløs professor, der lever i en fantasiverden af slotte, røde riddere og kvinder i nød. Jack (Jeff Bridges) er New Yorks berømte radiovært, der en dag giver dårlige råd til en forstyrret lytter, hvilket får tragiske, katastrofale konsekvenser. Fattig og uden fremtid ser det håbløst ud for Jack, indtil han møder sin redningsmand - Parry.
Ben er anderledes. Han er autist og diagnosticeret med Aspergers syndrom. Ben mæler næsten aldrig et ord, og moderen har næsten opgivet over for lægernes seneste diagnoser, som ikke bringer nyt til en besværet dagligdag, hvor hun også skal sørge for Bens lillebror. I skolen betragtes Ben som Frankensteins uhyre eller en fyr fra en anden planet, og han mobbes jævnligt af klassekammeraterne.. En dag, hvor eleverne er alene i klasselokalet, får kammeraterne Ben til at trække bukserne ned, mens han står på et bord, og alle tager billeder med deres mobiltelefoner. Siden cirkulerer billederne, men Ben skammer sig og vil ikke fortælle hverken skolen eller sin mor, hvad der er sket. I stedet for planlægger han stille og roligt sin helt egen specielle hævn over dem alle sammen.
Charlie Bartlett har indtil videre tilbragt hele sin skoletid på landets bedste privatskoler, men da han afsløres i at forfalske id-kort til sine kammerater, hjælper ikke engang hans mors betydelige formue længere. Han ryger ud og lige ind på et almindeligt kommunalt gymnasium, Western Summit High, der er befolket af alle mulige low lives, der slår først - og glemmer at spørge bagefter. Men ved et tilfælde går det op for Charlie, at han kan få alle mulige former for medicin for at klare sit nye traumatiske liv, og så er butikken ellers åben. Pludselig er Charlie skolens mest populære fyr. Med tasken fuld af spændende medicin og en skarp hjerne fuld af lommepsykologi bliver Charlie elevernes svar på alle deres problemer - men samtidig kommer han også øverst på hadelisten for skolens neurotiske rektor Gardner. Uheldigvis har Gardner selv en meget lækker datter på skolen, og heller ikke der er Charlie den, der holder sig tilbage.
Ingrid har svært ved at acceptere sit nye liv som blind, og hendes mand Morten prøver forgæves at få hende til at leve livet lidt igen. Eller gør han? Ingrid er nemlig ved at skrive en roman, og der opstår en glidende overgang mellem det, hun forestiller sig, og det som (måske) virkelig sker omkring hende.