I en nær fremtid bliver menneskeheden ramt af sterilitet. Jordens yngste borger dør i en alder af 18, og den totale udryddelse er lige om hjørnet. Sekter og dommedagsprofeter hærger London, og den desillusionerede bureaukrat og tidligere fredsaktivist Theo ser ikke mere lyst på tilværelsen. Alligevel indvilliger han i at hjælpe, da en gravid kvinde på mirakuløs vis dukker op. En kvinde som bestemt ikke alle ønsker skal overleve.

Kravet fra den amerikanske offentlighed var ubønhørligt, da russerne allerede havde haft Jurij Gagarin oppe i rummet. USA havde en raket, der aldrig var blevet afprøvet. Man manglede bare folkene, der kunne manøvrere det primitive rumskib. USA havde behov for en pilot af den rette støbning - med andre ord en helt.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Miles (Paul Giamatti) er en afdanket skolelærer, der drømmer om at være forfatter, men hans 3. bog ser heller ikke ud til at finde et forlag. En af hans gamle venner Jack (Thomas Hayden Church) står overfor at skulle giftes, men han skal lige ud på en sidste vild tur, inden han for evigt opgiver sin frihed. Miles, der er vin kender har planlagt turen, som skal byde på masser af vin smagning og golf, men Jack er i virkeligheden mest ude efter at score en pige, og han ser det som sin mission også at finde noget kød til Miles, der endnu ikke er kommet sig over sin skilsmisse for 2 år siden.

Selv om den dygtige politimand Lincoln Rhyme er blevet lam fra halsen og nedefter på grund af en ulykke, bliver han bedt om at opklare en sag om en farlig seriemorder med hjælp fra unge kvindelige betjent Amelia. Politiet er nemlig på bar bund i sagen, og Lincoln var specialist i den slags makabre mord inden hans ulykke. Nu begynder Amalie at fungerer som Lincoln's øjne og ører under efterforskningen. Men det umage makkerpar er hele tiden et skridt bagefter den kyniske og udspekulerede drabsmand, der virker som om han kender Lincoln. Vil det lykkes Lincoln og Amalie at opklare de bestialske mord – og fange morderen?

Studerende Helen Lyle hører det grusomme lokale sagn om Candyman - en seriemorder, som kommer frem, når man siger hans navn fem gange til et spejl. Hendes undersøgelser om Candyman-sagnet fører hende til hans sagnomspundne hjemsteder. Hun ignorerer den lokale befolknings advarsler, og det bliver snart begyndelsen på en række grusomme mord.

En helt almindelig amerikansk teenager ville sandsynligvis aldrig have fattet mistanke til den ældre herre med den tyske accent, der boede ved siden af. Men Todd er heller ikke helt almindelig. For det første er han ekstremt begavet. For det andet er han dybt interesseret i nazismen i almindelighed... og ondskaben i koncentrationslejrenene i særdeleshed. Nogle ville sige betsat. Det er derfor han genkender den pæne ældre nabo... Kurt Dussander, en af de grusomste nazistiske bødler under anden verdenskrig. Men i stedet for at gå til politiet gør Todd noget helt andet; han går til Dussander. Todd vil have privatundervisning.

Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.

Tilo kommer fra Indien og har svært ved at falde til i sit nye hjemland, Amerika. Som "krydderiernes herskerinde" skal hun nemlig følge en række strenge regler. Men da hun forelsker sig i en amerikansk mand, kommer Tilo i et dilemma. Tør hun vælge kærligheden, hvis hun dermed mister sin viden om krydderiernes magiske kræfter?

En mor er næsten ovre mordet på hendes datter fem år tidligere. Men en dag hører hun en stemme i telefonen sige: "Mor, det er mig. Kom og hent mig". Med hjælp fra en betjent og en journalist begynder en desperat jagt på den uhyggelige sandhed.