Året er 1725. Isaburo Sasahara har gennem hele sit sit liv tjent sin herre Lord Matsudaira. Som en ven og nærmeste våbenbroder har han den ligeledes trofaste Tatewaki Asano. Med disse to samuraier ved sin side har deres herre ingen grund til at frygte angreb og forsøg på snigmord. Da Lord Matsudaira begår den fejltagelse at fryse Lady Ichi - en af sine konkubiner - ud og tvinge Isaburos søn Yogoro til at gifte sig med hende, er han uvidende om de fatale konsekvenser, som hans handlinger kommer til at få. Ichi og Yogoro bliver omstændighederne til trods forelskede i hinanden - en kærlighedshistorie der tvinger Isaburo til for første gang i sit liv til at handle mod sin herres befalinger og forsvare sin søn - en beslutning der leder mod alles undergang....
I 1837 bliver den kun 17-årige prinsesse Victoria midtpunkt for et magtspil i det engelske kongehus. Kong William er døende, og selv om Victoria er hans tronarving, forsøger hendes mor at holde den unge prinsesse væk fra tronen. Samtidig sendes den tyske prins Albert til England for at vinde Victoria's hjerte. Victoria lader sig ikke lokke af smiger, men bliver alligevel glad for den unge prins.
Han er stuntman, og som alle andre i stuntmiljøet, bliver han sprængt i luften, skudt, kylet, smidt gennem vinduer og kastet ud fra de højeste højder, alt sammen for vores underholdnings skyld. Og nu, frisk efter en ulykke, der næsten kostede ham karrieren, skal han opspore en forsvundet filmstjerne, løse en sammensværgelse og forsøge at vinde sit livs kærlighed tilbage, mens han stadig udfører sit daglige arbejde. Hvad kan gå galt?
1915, USA. John Reed er overbevisende, karismatisk og bolshevik. En overbevisning der ikke er velset alle steder, men som han vælger at kæmpe for på trods af personlige omkostninger. Bedre bliver det ikke da Reeds tager til Rusland og oplever hvor langt der er fra idealerne til virkeligheden.
Vi følger den meget unge Catherine Morland, der sluger gotiske kærlighedsromaner og i filmens start ankommer fra den trygge landsby til det lettere dekadente Bath med alle dens fristelser og farer. Her får hun flere bejlere - men hendes hjerte tilhører jo kun én af dem. Hendes overudviklede fantasi giver hende dog problemer, da hun ankommer til et virkelig dystert slot, der siges at være hjemsøgt af alskens spøgelser. Her er forviklinger, misforståelser og de små brist på etikette, der altid hos Austen afslører dybere moralsk kommen til kort. Sødmefulde Felicity Jones er et fund i rollen som Felicity Jones - med al ungdommens uskyldighed, naivitet og første indtryk er hun en fryd for øjet. Det er som sagt ikke Jane Austen i topform - men mindre kan også gøre det. Jeg har ikke set de tidligere tv-versioner af Northanger Abbey, men jeg var mere end tilfreds med denne.
Miley Stewart er egentlig en hel almindelig teenager. Altså lige bortset fra at hun i al hemmelighed optræder som superstjernen Hanna Montana, hvis popularitet strækker sig over hele verden. I takt med at Hanna Montanas popularitet stiger, så fylder hun mere og mere i Mileys eget liv. Mileys far inviterer hende derfor på en tur til Tennesee, så hun kan lære, hvilke ting i livet der egentlig betyder noget.
Fra 1920ernes Rusland til 1940ernes Hollywood følger vi den jødiske pige Fegele, der i første omgang flygter til England. Her bor hun hos plejeforældre, der giver hende navnet Suzie og forbyder hende at tale Yiddish. Som voksen bliver hun medlem af en e operatrup i Paris, hvor hun bliver ven med Lola og forelsket i sigøjneren og hestehandleren Cesar. Da anden verdenskrig bryder ud, bliver Suzies planer igen ændret.
The Loss of a Teardrop Diamond fortæller historien om den rige og forkælede Fisher Willow, som forelsker sig i Jimmy, der er søn af en alkoholiseret far og en sindssyg mor. Hun gør alt, hvad hun kan for at få ham til at se ud som en velbjerget frier, så han kan passe ind i hendes familie. Han skal først og fremmest godkendes af hendes faster, der kontrollerer familieformuen og helt sikkert vil anse ham for et upassende parti. Den dråbeformede Diamant foregår i 1920'erne, hvor fri kærlighed og personlig udvikling fejer sig hen over Amerika, men i sydstaterne ændres traditionerne ikke så let. Filmen bygger på et teaterstykke af Tennessee Williams, som blandt andet kendes for Cat on a Hot Tin Roof og ikke mindst A Streetcar Named Desire.