Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.

Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

De aldrende Duke-brødre er stenrige men også nogle dumme svin. For at afgøre om det er arv eller miljø der gør en god forretningsmand, fyrer de den aristokratiske yuppie Louis Winthorpe III og sætter i stedet den hjemløse Billy i direktørstolen. Da Billy finder ud af baggrunden for sit nye liv, opsøger han Louis og de to planlægger hævn.

Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

Fjernt fra alverdens ondskab bor de små hobitter. De elsker god mad, fester og ro og orden. Men mørke kræfter lurer mod øst. Den onde fyrste Sauron samler sine troppe og planlægger at underlægge sig såvel hobitter som mennesker, dværge og elvere. Det eneste han mangler er en magisk ring til nærmest tilfældigt kommer i hobitten Frodos besiddelse. Det bliver nu Frodos opgave at drage ind i hjertet af fjendeland for der at tilintetgøre den farlige ring i flammerne ved Mount Doom. Men Sauron har andre planer og det bliver en farefuld færd fuld af eventyr og rædsel for Frodo og hans følgesvende. Filmen dækker første og halvdelen af andet bind af Tolkiens fantastiske fortælling.

Ruprect Welser (Henry Hübchen) har kun tankerne på et større byggeprojekt, og det, sammen med andre frustrationer, får hans kone Johanna Welser (Jutta Speidel) til at gøre oprør! Hun dropper det store julearrangement, de skal til sammen - og tager i stedet på et eventyr ud i natten med taxachaufføren Ellie Pietschek (Gesine Cukrowski). Da Ellie indser, at Johanna ingen steder har at tage hen, lader hun hende sove hjemme i hendes lejlighed. Ellie er enlig mor og lever med sine to børn i en gammel lejlighed, der er truet af nedrydning og Johanna beslutter sig for at forsøge at hjælpe hende. De to kvinder er et umage par - men sammen kan de klare alt.