Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

Section 9 får hænderne fulde da "The laughing man", en berygtet cyber terrorist som har holdt lav profil i de sidste 6 år pludselig dukker op igen. Aramaki tror at politiet hovedmistænkte er en lokkedue, og han beordrer derfor sine folk til at undersøge sagen nærmere. Major Motoko Kusanagi er grundet "The Laughing mans" seneste trussel, imidlertid på en opgave for at beskytte politiets general direktør ved en presse konference. Dette bliver begyndelsen på Section 9's mange møder med "The Laughing man". I mellemtiden har de fået til opgave at pågribe en udenlandsk revolutionær og samtidig sætte en stopper for det der ligner en organ smugler ring. Majoren og Section 9 er stærkt besluttet på at få disse kriminelle pågrebet!

Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.

En dag i 1978 falder 12-årige David Freeman ned ad en skrænt i skoven og slår sig bevidstløs. Da han vågner og løber hjem, står en vildt fremmed kvinde i døren. Politiet møder også David med mistro, for han har været savnet i otte år, men er ikke blevet ældre. Samtidig gør en videnskabsmand fra NASA en opdagelse, der måske kan forklare, hvad der er sket med David ...

Da rekrutten Rocka besvarer et nødopkald fra planeten Quatros, opdager han, det faktisk er selve planeten, der har brug for hjælp. Hans mission bliver nu at bygge de modigste og mest avancerede helte i hele galaksen! Rocka tages som gidsel af den tidligere helteprofessor Aldous Witch, der nu er blevet en magtsyg heksedoktor.

Efter at have overværet en tyv forklædt som julemand myrde forældrene, sendes den unge dreng Billy på børnehjem. Nogle få år senere i et indkøbscenter præsenteres Billy for en mand i julemandskostume og en episode som involverer sex, igangsætter hans forkvaklede sinds forsøg på at yde retfærdighed. Med mordet på to elskende, påbegynder han sin serie af nedslagtninger.

Futureworld fortsætter, hvor forgængeren Westworld slap - næsten da. I den højteknologiske underholdningspark for voksne, hvor alt kan lade sig gøre, er der igen uorden i robotterne. Journalisterne Trazc og Chuck (Peter Fonda, Blythe Danner) kommer på sporet af en meddelelse fra en gæst i parken, der har opdaget "noget", men er død, før han har kunnet nå at fortælle om det. Det må de to journalister naturligvis straks efterforske.

I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.