Anthony er en kultiveret mand. Han lytter til opera, spiller klassisk musik og læser stor litteratur. Men Anthony har Alzheimers, og det skaber store udfordringer for hans omsorgsfulde datter, Anne. Hun forsøger at gøre tilværelsen så god som mulig for sin far ved at lade ham blive i sine vante omgivelser. Anthony skræmmer imidlertid alle sine hjemmeplejere væk, og efterhånden som hans greb om virkeligheden smuldrer, bliver Anne nødt til at træffe et svært valg – for sig selv og for sin far.

Connie Doyle er gravid, hjemløs og uden en krone på lommen. Efter en togulykke ender hun på hospitalet, hvor den rige overklassefamilie, Winterbourne, hvis søn Hugh er omkommet ved ulykken, tror, at Connie er Hughs nye kone. I første omgang vil Connie fortælle sandheden, men så går det op for hende, at hun og det kommende barn vil være økonomisk sikret, hvis hun lader som om, at hun er Hughs enke. Men Hughs bror Bill er ikke nem at overbevise.

Sheriffen i Kern County, Joe "Deke" Deacon, sendes til Los Angeles for at indsamle bevismateriale. I stedet bliver han indblandet i jagten på en seriemorder, der spreder skræk i byen. Efterforskningens leder, L.A.-sheriffen Jim Baxter, bliver imponeret over Deke's evner og engagerer ham under radaren. Men mens de leder efter morderen, ved Baxter ikke, at sagen åbner gamle sår i Deke's fortid, som afslører hemmeligheder, der truer mere end kun efterforskningen.

I den amerikanske borgerkrigs sidste dage må de to sydstatskvinder Louise (Hailee Steinfeld) og Augusta (Brit Marling) kæmpe for at forsvare deres hjem og sig selv mod en flok uregerlige soldater anført af den brutale Moses (Sam Worthington), der er stukket af fra Unionens hastigt fremrykkende hær. Sammen må de forsvare deres hjem og hinanden mod de professionelle soldaters nådesløse angreb.

Garfield og Futte tager til England, hvor tilfældighederne vil, at den madglade kat bytter plads med den royale kat Prins, der netop har arvet et kæmpe slot. Pludselig har Garfield tjenende ånder på hver en finger og levet livet i sus og dus. De mange penge giver også fjender, der meget gerne ser Garfield skaffet af vejen, men det er ikke slut, før den fede kat synger...

Den mystiske fortid for en fiskerbådskaptajn, der bor i Caribien, begynder at hjemsøge ham og alt er ikke som det synes at være. Da hans smukke ekskone opsøger ham med et desperat råb om hjælp for at undsluppe sit voldlige ægteskab, afviser han hende hårdt. For måske er situationen ikke helt, som hun udlægger den, for hvad er egentlig hensigten med hendes henvendelse?