Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.
Stakkels Obelix er ramt af Amors pil. Han bliver vanvittigt forelsket i den søde Lillefix. Men desværre - Lillefix er allerede forlovet med den flotte Tragicomix. Romerne tager ved en fejltagelse Tragicomix til fange og sender ham til fremmedlegionen. Klædt ud som romere begiver Asterix og Obelix sig afsted for at hjælpe Lillefix. Der bliver kaos, da Asterix og Obelix lader sig hverve til fremmedlegionen. Obelix nægter at modtage ordrer, og det bliver ikke bedre, da Asterix mister sin lille flaske med trylledrik. Vore to venner havner på gladiatorskole, og snart skal de vise den store Cæsar, hvad de har lært...