Ran er en brilliant genfortælling af Shakespeares King Lear, der kombinerer japansk historie og Shakespeares plot med instruktørens egne idéer om loyalitet og bedrag. Japan, i det 16. århundrede. Den gamle hersker, Hidetora, erklærer, at landet skal splittes op i tre og deles mellem hans sønner. Men forblændet af sine to ældste sønners falske smiger bortviser han sin yngste søn, der ikke bryder sig om idéen og forudsiger stridigheder brødrene imellem og kongerigets undergang. Det varer ikke længe, før de to arvinger, drevet af magtbegær og grådighed, erklærer krig mod hinanden, og mens det mægtige rige trues af død og ødelæggelse, taber Hidetora efterhånden sin forstand.
Lykkeridderne Dobbs og Curtin slår pjalterne sammen med gamle Howard, der ved hvor man kan grave guld. Sammen investerer de deres sidste spareskillinger og en uventet lottogevinst i en ekspedition. Og de har heldet med sig. Men efterhånden som rigdommene hober sig op har de tre mænd svært ved at bevare tilliden til hinanden.
Den berømte instruktør George Stevens' legendariske tolkning af en af de mest kendte westernmyter opnåede seks Oscar'-nomineringer og blev udråbt til en klassiker i amerikansk filmhistorie. Alan Ladd spiller rollen som Shane - en vagabond og tidligere gangster, der kommer en nybyggerfamllie til undsætning, da de bliver terroriseret af en rig kvægavler og dennes lejesvend (Jack Palance). I den sidste, afgørende kamp tvinges Shane til at tage sin egen livsstil op til revision. En film fuld af mystik og stemning -og fabelagtige skuespiller præstationer.
Den ufordøjelige general Harlan Bache, der leder Bunker Hill Military Academy må se sin institution truet af nedlæggelse og omdannelse til civile formål. Under ledelse af en ung kadet overtager de menige magten, nægter at lade håndværkerne komme ind på området og må til sidst stå ansigt til ansigt med det vaskeægte militær.
Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.
Elitesnigskytterne Brandon Beckett og Richard Miller kæmper mod ekstremister i Mellemøsten, da en oberst giver dem en ny mission - at beskytte en gasrørsledning, der strækker sig fra Georgien til Vesteuropa, mod ekstremister, der ønsker at bruge den som en politisk erklæring. Men da sammenstød med fjenden fører til, at amerikanske snigskytter bliver dræbt af en spøgelsesskytte, som kender deres nøjagtige position, leder det til mistanke om sikkerhedsbrud. Beskyldningerne fyger, og fronterne bliver trukket op, hvilket leder frem mod et eksplosivt klimaks.
En seriemorder begynder at dræbe berømtheder efter en liste. Det bliver op til betjent Harry Callahan, bedre kendt som Dirty Harry, at pågribe morderen. Under opklaringen opdage Harry, at også hans navn står på listen. Som sædvanlig går Dirty Harry til arbejde med lige dele rå vold, hårde kommentarer og tunge håndvåben.
En kvinde får mistanke om, at hendes mand har en affære, og sammen med sin impulsive far begynder hun at undersøge sagen nærmere.
Videnskabsmanden Bruce Banner har problemer med at styre sin vrede. Hans rolige liv som en strålende forsker, der arbejder med sin ekskæreste Betty Ross, skjuler en smertefuld fortid. Et usædvanligt laboratorieuheld røber Bruces heroiske instinkter, men slipper også hans indre dæmoner løs. Han bliver da den stærkeste skabning på denne jord. En superhelt og et monster.