Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.

Richie er i 20'erne og har ramt bunden. Han er så langt nede, at han beslutter sig for at begå selvmord, men netop som han skal til at gøre en ende på det hele, får han et opkald fra sin søster, der desperat har brug for, at han passer hendes dyrebare datter, Sophia, en aften. Det bliver startskuddet til en vild aften, der tager dem gennem Manhattans mere eller mindre skumle afkroge, og undervejs udvikler der sig et usædvanligt venskab mellem de to.

I en verden, hvor arbejderne tvinges til at indtage stoffer, der regulerer deres sindstilstand og undertrykker deres sexdrift. To af disse robot mennesker, THX 1138 og LUH 3417, beslutter sig for ikke mere at indtage medicinen, hvorved deres interesse og kærlighed for hinanden vokser. De ender i fængsel og bliver adskilt, og THX drager ud på en farefuld færd for at finde LUH igen.

Midt i en skræmmende pandemi drager en far ud i Australiens vildmark for at lede efter en person, der er villig til at beskytte og tage sig af hans nyfødte datter.

Gangsterbossen Lucy Diamond (Jordana Brewster - The Fast and the Furious) er tilbage i USA skarpt forfulgt af elitestyrken af halvmilitære kvindelige collegestuderende og spioner - D.E.B.S! Da deres superagent, den flotte Amy Bradshaw (Sara Foster - The Big Bounce) på mystisk vis forsvinder efter et møde med den attraktive superskurk, starter D.E.B.S. en storstilet eftersøgning efter Lucys gemmested. Men måske ønsker Amy slet ikke at blive reddet... En sexet spionkomedie om kærlighed lige midt i skudlinien.

Elijah er lidt af en rod, og hans far kæmper med at holde styr på knægten. Det bliver ikke bedre, da hans storebror Jimmy bliver prøveløsladt, for Jimmy sidder i gæld til en lokal gangster, og snart er de to brødre begge rodet ind i noget snavs. Så falder Elijah over noget mystisk: Et meget kraftfuldt våben, der helt åbenlyst ikke er fra denne verden. Snart er brødrene på flugt fra både gangstere og mystiske agenter, der vil have fat i våbnet.

High school-enspænderen Bird Fitcher har ingen idé om, hvilke mørke hemmeligheder der gemmer sig bag det antikke polaroidkamera, hun falder over. Der går dog ikke lang tid, før hun opdager, at dem, der bliver fanget på et billede, går en tragisk slutning i møde.

En politipatrulje gennemsøger en forladt bygning, da de pludselig ender midt i en satanisk sort messe. Snart viser det sig, at døren til bygningen i virkeligheden er en port til Helvede. Baseret på Can Evrenols skrækindjagende kortfilm af samme navn og med lige doser Clive Barker og Dario Argento blandet med H.R. Gigers surrealistiske skrækkunst, byder Baskin på et mareridtsagtigt kompendium af scener, der vil få selv den mest forhærdede gyserfan til at ryste.