Ingen af Hitchcocks film har nogensinde vist hans geni for spænding i et så klart lys som Rear Window. Da den professionelle fotograf J.B. "Jeff" Jeffries bliver rullestolsbundet på grund af et brækket ben, bliver han besat af at se sine naboers private dramaer udspille sig over gården. Da han begynder at mistænke en handelsrejsende for at have myrdet sin rappenskralde af en nabokone, beder Jeffries sin fortryllende overklassesveninde om hjælp til at undersøge den højst mistænkelige række af begivenheder. Begivenheder, der til sidst fører til en af de mest mindeværdige og gribende slutninger i filmhistorien.

Da hr. Chow og fru. Chan finder ud af, at deres ægtefæller er dem utro, opstår der sympati og måske kærlighed mellem de to ensomme mennesker. Men de er bange for, at folk skal tro, at de også har noget kørende, og vælger derfor at gå hver til sit.

My Girl er en uimodståelig komedie om at vokse op. Dan Aykroyd, Jamie Lee Curtis, Macaulay Culkin og det nye navn Anna Chlumsky er med i denne rørende historie om den første kærlighed og den første store sorg. Chlumsky leverer en fantastisk debut som Vada Sultenfuss, en charmerende 11-årig drenge-pige med en usædvanlig fascination af døden. Dan Aykroyd er hendes far, der er blevet enkemand, og Jamie Lee Curtis er den sexede sminkør, han ansætter. Macaulay Culkin, der her spiller endnu en gribende rolle som Thomas J., er nabodrengen, der tilbeder Vada. Deres sommereventyr sammen spænder fra det første kys til det sidste farvel og bliver Vadas forberedelse til teenageårene. Det her er en film, som forældre skal se sammen med deres børn, da My Girl er en film, alle vil elske.

Mens Richard Sherman bliver hjemme på Manhattan for at arbejder, tager hans kone og børn på sommerferie. Ensom sidder han tilbage og fantaserer om de kvinder, han har mødt i sit liv. Dagdrømmene får en brat ende, da han møde sin nye nabo. Hun er fotomodel og tilsyneladende lige så naiv, som hun er smuk. Med skumle bagtanker inviterer Sherman hende på middag, der dog ikke bliver helt den succes, han havde tænkt sig

Anna og Ben er gift, men ægteskabet går ikke ret godt. Det er faktisk helt forfærdeligt. De kan nærmest ikke have en samtale, uden at det udvikler sig til et skænderi, og den parterapi, de går til, virker ikke. I et sidste forsøg på at holde fast i deres forhold beslutter Anna og Ben sig for at prøve noget nyt: Musik! De starter et band, hvor alle deres sange er baseret på deres konflikter og skænderier! Adam Pally og Zoe Lister-Jones spiller parret i centrum, og sidstnævnte har også både skrevet og instrueret.

Danny og Steve er naboer i en lille by i USA’s New England. Da julen står for døren indleder de to brushaner en indædt kamp om hvem, der kan præstere den mest imponerende lysinstallation. Målet er at skabe et lyshav, der kan ses fra rummet og ingen af de to rivaler har til sinds at lade den anden vinde. Og så bliver der ellers skruet op for strømmen.

Carly Norris søger lidt forandring i livet efter et ulykkeligt ægteskab og beslutter sig for at købe en ny lejlighed på Manhattan. Hendes nye hjem ligger i et typisk Manhattan boligkompleks, hvor de enkelte lejligheder er omringet af mystiske og sørgelige skæbner. Blandt Carlys nye naboer er Zeke Hawkins, som er en ung velhavende ungkarl samt Jack Landsford, der er forfatter. Carly indleder et forhold til den unge Zeke, men ser sig pludselig forført af en mystisk verden, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed er meget spinkle...

Nick Vanderpark, som har tjent zillioner på at opfinde Vapoorize - et mirakelmiddel til at fjerne hundelorte - har uden sammenligning Los Angeles' mærkeligste hjem. Det er et helt palads, udstyret med alt lige fra bowlingbaner, hestestalde og vinmarker til karruseller - og det er ved at få hans nabo Tim Dingman til at gå ud af sit gode skind! Ikke mindst fordi Tim også kunne have tjent styrtende med penge, hvis bare han havde investeret, da han havde chancen. Så da Tim mister sit job, og hans kone forlader ham, går han til den eneste, der kan hjælpe ham - The J-Man, en tosset og fordrukken hippie med en tosset plan til enhver lejlighed. Envy er en sort komedie om en almindelig mand, der lader succesen stige sig til hovedet - hans nabos succes altså!