I 'Sømænd på vulkaner' møder vi Frank Sinatra, Gene Kelly og Jules Munshin på orlov – læs: pigejagt – i New York i en nyskabende og opfindsomme filmmusical. Afsættet var usædvanligt: En ballet af Jerome Robbins med musik af Leonard Bernstein. Forfatterparret Betty Comden og Adolph Green (som senere skrev ’Singin’ in the Rain’) opdigtede en historie omkring balletten, og således blev balletten til en scenemusical 1944. Filmselskabet MGM købte filmrettighederne, og det fortrød man næppe. Stanley Donen og Gene Kellys film er en perlerække af vittige og energiske numre og blev en stor succes. En stor del af charmen skyldes, at Gene Kelly som frontmand og medinstruktør insisterede på, at en række scener skulle optages on location i New York, ikke i et filmstudie.
Make Mine Music er en animationsfilm fra 1946 produceret af Walt Disney, og er den den 8. film i rækken af Disneys klassikere. Filmen er bygget op af 10 segmenter med hver sin historie og fortælling.
'Fame' er den inspirerende historie om en gruppe dansere, sangere, musikere og skuespillere på New York City High School of Performing Arts og deres dedikerede kamp for at forfølge drømmen og opnå berømmelse. I en konkurrensefyldt atmosfære må hver elev skille sig ud midt i lektier, venskab, romancer og personlig udvikling.