Beverly og Elliot Mantle er enæggede tvillinger, der begge arbejder som gynækologer. De er tæt forbundne og udgiver sig ofte for at være hinanden. Elliot, den dominerende og udfarende bror, forfører kvinder på Beverlys vegne. Da han indleder han en kinky affære med en patient, skuespillerinden Genevieve, begynder hans liv at gå op i limningen. Imens prøver Beverly at dække over ham.

FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.

Catherine har tilbragt de sidste år med at pleje sin far, Robert, der er et matematisk geni, men psykisk skrøbelig. Efter hans død kæmper Catherine med svære tanker om genialitet og galskab. Hvad har hun selv arvet? Hendes overvejelser bliver ikke nemmere af, at søsteren Claire dukker op efter mange års fravær, og at en af Roberts gamle studerende håber på at finde guld i Roberts efterladte notesbøger.

En ung kvindelig journalist, som er kendt for sin glamourøse artikler om de rige og de smukke, er optaget af en historie, der involverer det engang så kendte showbiz-team Vince Collins og Lanny Morris. En død pige blev i sin tid fundet i deres hotelværelse, men parret havde et vandtæt alibi. Alligevel bragte begivenheden deres populære samarbejde til ophør, og ingen har nogensinde fået en forklaring herpå.

En dement handyman kommer en ung kvinde (Ashley Greene) til undsætning og fængsler hende derefter i sin kælder.

En mystisk klatretyv stjæler den verdensberømte diamant, Den Lyserøde Panter. Og kort efter forsvinder politiinspektør Clouseau, det selvstændigt, fritgående katastrofeområde med den absurde franske accent. Han formodes tragisk omkommet under udførelsen af sit elskede arbejde. For at hædre den legendariske efterforsker forsøger en journalist at opspore alle, der kendte, elskede - eller hadede - ham. Det bringer hende i direkte kontakt med Clouseaus troløse ekskone, hans libetinske far og superskurken Sir Charles "The Phantom" Lytton.

På en hawaiiansk ø bliver de to barmfagre agenter Donna og Taryn tilfældigvis blandet ind i en ulovlig diamantleverance og må sammen med deres veltrænede og kampsportsudøvende kolleger tage affære for at stoppe narkobaronen Seth. Jagten fører til masser af skuddueller, nævekampe, eksplosioner, sex og ikke mindst problemer med en giftig, genmanipuleret kæmpeslange.