Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.
I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.
Det er blevet forår, og vores alle sammens yndlingsabe er tilbage – mere nysgerrig end nogesinde i denne højtflyvende tegnefilm. Peter og hans bedste ven, Hundley, udforsker forårets vidunderlige mysterier sammen – blandt andet blomsterne, der springer ud, dyrene, der får unger og kano-sejlture. Men da Hundley farer vild, søger Peter opad for at finde sin ven og ender i et vildt eventyr, der tager en sjov og overraskende drejning!
Joseph L. Ryan er en upopulær amerikansk oberst blandt engelske soldater i en italiensk krigsfangelejr. En plan om at overtage et godstog bliver gennemført, og som leder af gruppen må han nu prøve at vinde dennes tillid og samtidig føre dem frelst igennem nazisternes linier.
Hele tryllekunstneren Den Store Piccadillys glansnummer går ud på at få en elefant til at forsvinde, men det er kun et trick, så da elefanten virkelig forsvinder, udbryder der kaos, hvor man straks taler om "elefant-napning". Og mistanken retter sig meget hurtigt mod en lille abe, der befandt sig blandt publikum, og som nu også er pist forsvundet. Man behøver vel næppe at tilføje, at den nysgerrige abes navn er Peter Pedal? "Peter Pedal På Nye Eventry" handler om de eventyr, som den nysgerrige Peter Pedal kommer ud på sammen med sin ven, Ted (Manden med den Gule Hat), da han forsøger at bringe tryllekunstnerens elefant tilbage til dens familie i en zoologisk have i den anden ende af landet. Skarpt forfulgt at politi, medier og naturligvis Den Store Piccadilly.
Ingen af Flint Lockwoods tossede opfindelser har nogensinde fungeret efter hensigten. Men da han bygger en maskine, der omdanner vand til mad, begynder der til alles forundring at dumpe cheeseburgerne ned fra himlen. Borgmesteren i Swallow Falls øjner straks en turistattraktion i det spiselige nedbør. Men en dag løber maskinen løbsk, og vejrpigen Sam advarer om truende storme i horisonten.
I 1939 arver den adelige englænder Sarah en ranch i Australien. Mere af nød end af lyst slår den porcelænsfine overklassekvinde sig sammen med den upolerede kvægdriver Drover. Hvis ranchen skal reddes fra en brutal kvægbaron, skal kvæget nemlig bringes til havnebyen Darwin, og snart begiver det umage par sig afsted for at drive de 2.000 kreaturer ud på den lange og barske tur gennem ødemarken.
Som kogle bliver grantræet bortført af en mus og må slå rødder og vokse sig stor langt væk fra sin familie. Det håbefulde træ har ellers store ambitioner om at vokse ind i himlen og gøre det godt. Vi ser verden passere forbi gennem træets øjne, mens det utålmodigt venter på at vokse sig endnu højere og mere fyldigt end de omkringstående træer. Ihærdigt forsøger det at modstå de genvordigheder, et træ bliver udsat for i skoven. Indtil den dag i december, hvor en lille dreng forelsker sig i træet.
Jimmy og Otto går i 4. klasse sammen og lever for at tage opfindsomt gas på lærerne. En dag hypnotiserer de skoleinspektøren til at tro, at han er den tumpede tegneseriehelt Kaptajn Underhyler - en identitet, som de to drenge kan slå til og fra ved at knipse med fingrene. Da skolens nye, mistænkelige professor åbenbarer sig som en rablende gal superskurk, må Kaptajn Underhyler vise sit sande værd.
Under Anden Verdenskrig flygter en amerikansk soldat (Nick Nolte) fra sine japanske fangevogtere og ender dybt inde i Borneos jungle, hvor han bliver fundet og reddet af en stamme af Dayak menneskejægere. Da englænderne to år senere finder frem til ham, er han til deres store overraskelse blevet stammens leder. Han ønsker at være i fred, men ændrer holdning, da japanerne overfalder og ødelægger hans landsby.