Ingen af Hitchcocks film har nogensinde vist hans geni for spænding i et så klart lys som Rear Window. Da den professionelle fotograf J.B. "Jeff" Jeffries bliver rullestolsbundet på grund af et brækket ben, bliver han besat af at se sine naboers private dramaer udspille sig over gården. Da han begynder at mistænke en handelsrejsende for at have myrdet sin rappenskralde af en nabokone, beder Jeffries sin fortryllende overklassesveninde om hjælp til at undersøge den højst mistænkelige række af begivenheder. Begivenheder, der til sidst fører til en af de mest mindeværdige og gribende slutninger i filmhistorien.
Familiefaren Dan har en one-night-stand med Alex - tror han! Men Alex er ikke sådan lige at slippe af med. I sit stadigt mere desperate forsøget på at vinde Dan, påstår hun at være gravid, kidnapper midlertidigt hans datter og terroriserer hans kone. Hvad der skulle have været lidt hemmelig hygge på lagnet, bliver i stedet til en større krise i Dans ægteskabskrise. Og hvem ved hvad Alex kan finde på næste gang?
Burnett og Lowrey er to politibetjente der skal generobre for 100 millioner dollars stjålen heroin, ellers vil deres politistation blive nedlagt. I et kapløb med tiden forfølger de en forbryderkonge gennem Miami’s underverden i kugleregn og med slemme fyre i hælene. Et sexet vidne (Téa Leoni) kan identificere herointyvene. Hun ringer til politiet, men vil kun give sine oplysninger til Lowrey. Da han ikke er til stede, må Burnett udgive sig for at være ham....
Freddy Heflin har altid haft et brændende ønske om at blive politimand, men han er døv på det ene øre og må derfor nøjes med at blive byens sherif. Efter et mislykket forsøg på at dække over mordet på to sorte ungdomskriminelle, begår en New York-betjent selvmord, og hans onkel Ray Donlan forsøger at skaffe beviserne af vejen. Med hjælp fra efterforskeren fra Internal Affairs, Moe Tilden, og den nedtrykte, venneløse NYPD-betjent Gary Figgs, begynder Freddy at undersøge korruptionen i NYPD's egne rækker, da det ikke lykkes myndighederne at finde liget af den døde betjent.
Ray Peterson, der bor i en ikke helt almindelig forstad. Hans drøm om en fredelig ferie bliver spoleret af nogle nye, uhyggelige naboer. Rays kone Carol er skuffet over, at han beslutter sig til at tilbringe en afslappende uge derhjemme, og at han med det samme kommer op at toppes med naboerne - en geskæftig snushane, en udflippet forhenværende militærmand og en syret teenager - som nysgerrigt følger med i, hvad der foregår hos den mærkelige Klopek-familie. Da nabolagets gamle gnavpot pludselig forsvinder, bliver naboerne overbevist om, at familien Klopeks faldefærdige hus gemmer på en frygtelig hemmelighed. De bevæbner sig med skydevåben, en kraftig kikkert og en skovl og begiver sig hen for ved selvsyn at se, hvad der foregår i familien Klopeks hus.
Narkobetjentene Nick og Henry bliver sat til at opklare mordet på en kollega. Nick er lige blevet far, og konen synes bestemt ikke om hans farlige arbejde blandt samfundet værste udskud. Drevet af sin egen samvittighed bevæger Nick sig alligevel længere og længere ned i underverdenen i jagten på morderen. Helt derned hvor intet er sort og hvidt.
I denne psykologiske thriller er spændingen til at mærke, da Will sammen med sin nye kæreste dukker op til middag hos hans ekskone Eden og hendes nye mand David. Tre år tidligere blev Will og Edens fælles søn taget fra dem på en tragisk måde. Det, der begynder som en stille aften, tager en vending, da Will får mistanke om, at en mørk kraft har overtaget Eden.
Da Raymold Avila bliver ansat i politiets Interne Affære retter han hurtigt søgelyset mod betjent Dennis Peck, der har en langt højere levestandart end han løn tillader. Det viser sig at Peck er en dødsensfarlig mand, der snor kvinderne om sin lillefinger og manipulerer med kollegaer og beviser.
Duke Anderson, der netop har overstået en fængselsstraf på 10 år for et pengeskabsjob, begynder øjeblikkeligt at planlægge og udføre sit næste job: et risikabelt million-dollar kup mod et helt lejlighedskompleks i New Yorks rigmandskvarter. Blandt de rige beboere er hans kæreste Ingrid, en opportunistisk elskerinde, der bliver overvåget af sin nuværende "arbejdsgiver", Werner. Duke og hans bande af mestertyve planlægger deres enestående kup omhyggeligt, mens hver eneste af deres bevægelser bliver overvåget af Werners privatdetektiver og andre agenter, der ikke kender til hinanden og Dukes forestående forbrydelse.
Roy Egan havde ellers trukket sig tilbage, men så bliver han lokket med på et kup, planlagt af hans lillebror Lee (Timothy Hutton). Kuppet går godt, men efterfølgende forråder den ene af røverne, Skip Kovich (Stephen Dorff), sine makkere, hvorefter Roy bliver tvunget til at træde i karakter og dræbe sig vej gennem LA's underverden for at finde frem til ham.