Da Anders til sin fødselsdag får robothelten Buzz Lightyear i gave, skaber det forvirring på børneværelset. Anført af cowboysheriffen Woody har legetøjet indtil da levet under ordnede forhold, men med Buzz' entre føler Woody sin myndighed truet. To sheriffer i et børneværelse er ikke sagen, så Woody vælger en noget ufin måde at slippe af med sin rival. Det andet legetøj er ikke begejstret for træ-sheriffens diktatoriske selvrådighed, så de vender ham ryggen, og snart havner han i samme uheldige situation som Buzz: Langt borte fra værelset, vennerne og ikke mindst Anders.
I løbet af nogle dage udspilles på et gods en handling, der afspejler tiden, dvs. slutningen af 30'erne. En gruppe aristokrater leger med kærligheden og livet på randen af afgrunden, og dette spil har sin parallel i et tilsvarende, omend mindre elegant spil blandt tjenerskabet. Ikke blot herskabet kritiseres, tjenerskabet er ligeså snobbet og konventionelt.
De tumpede teenagere Bill og Ted skal bestå en historieeksamen for at klare gymnasiet. Det ser sort ud, indtil de to drengerøve bliver kontaktet af Rufus, der fortæller at hele verdens fremtid afhænger af succes i den kommende eksamen. Han låner gutterne en tidsmaskine, så de kan skippe bøger og opleve historien ved selvsyn.
Bruce Nolan er elsket for sine finurlige, sjove og skæve tv-indslag, men vil meget hellere være en seriøs nyhedsvært. I det hele taget er han svært utilfreds med alt. I hans øjne er Gud en skarnsunge med en lup, og han er myren. Gud hører hans klager og tilbyder ham sit job. Hvis Bruce tror, at han kan gøre det bedre, så får han nu chancen. Men kan han styre det?
Endnu en baseball film, men absolut en af de gode af slagsen. Som europæer kan man som minimum koncentrere sig om det romantiske islæt eller glæde sig over godt spil af Kevin Costner, Susan Sarandon og Tim Robbins. Crash Davis er en ældre spiller fra en lavere række, som får til opgave at opdrage på stjerne-holdet Durham Bulls’ problembarn ”Nuke” LaLoosh. Begge bliver de temmelig lune på Annie Savoy, en pige med sin egen opfattelse af spillet.
Yngre og ældre par søger hinanden på sjov og uventet vis i denne anderledes romantiske komedie. Paul og Hannah opdager, at de selv efter 40 års ægteskab kan lære nye og overraskende ting om hinanden. Meredith er teaterdirektør og har nok i sit arbejde, men den stædige Trent er vildt besat af hende. Joan og Keenan foretrækker at finde deres partner i en natklub.
Bernard og Vivian er privatdetektiver, men ikke i traditionel forstand. De løser deres klienters eksistentielle kriser, dem der holder dem oppe om natten i forundring over hvad det hele handler om.
Elliot er håbløst forelsket i sin kollega Alison. Han giver sin sjæl til djævlen og får til gengæld syv ønsker opfyldt. Men ingen af ønskerne virker efter planen, og Elliot opdager, at Djævlen har snydt ham. Værst af alt er det, at Allison stadig er lige uinteresseret.