Mr. Chance har levet en beskyttet tilværelse som gartner i en stor have, uden kontakt med omverdenen. Men da hans arbejdsgiver dør, tvinges han ud af sit hjem og ud i virkeligheden. Her bliver han en overraskende succes. Alt, hvad mr. Chance siger, er så naivt og enkelt, at verden omkring ham tror, at hans udtalelser rummer den dybeste visdom. Snart gør han - helt ufortjent - en forbløffende karriere.

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Kan en dumdristig, ung filmmand, der ved et uheld kommer til at myrde en manuskriptforfatter, slippe af sted med mord? Kun i Hollywood...

Gregory Peck indtager rollen som hvalfangerbåden Pequods notoriske kaptajn Ahab, hvis træben minder ham om hans drabelige sammenstød med Moby Dick – den enorme hvide hval, som "giver indblik i universets hjerteløse tomhed". Besat af hævntørst risikerer Ahab sit eget og besætningens liv i den vanvittige jagt på sin fjende. En jagt der bringer alle implicerede på en rejse ind i den mørkeste krog af menneskets sjæl.

Da en livlig ung kvinde, Fanny Price, bliver sendt væk for at bo på den store landejendom af sine rige fætre, er det meningen, at hun skal lære et ordentligt samfunds veje. Men mens Fanny lærer 'deres' måder at kende, oplyser hun dem også med vid og gnistre.

Tom Wingo tager modstræbende til New York for at hjælpe sin tvillingesøster, Savannah, der lige har forsøgt at begå selvmord. Derhjemme efterlader han kone og børn, som han er gledet væk fra, og det viser sig, at Tom og Savannah begge er formet af begivenheder i deres barndom. I mødet med psykologen Susan Lowenstein begynder Tom for første gang at åbne op for alle sluser.

Efter et fejlslagent eksperiment opdager en videnskabsmand at han måske er den eneste mand tilbage på jorden.

Dette er historien om en gruppe mennesker i 20'erne og 30'erne, som kender hinanden på kryds og tværs, og som følger hinandens op- og nedture i kærlighedslivet - fra overfladisk dating og tilfældige kys til livet som ægtepar på godt og ondt. Fælles for dem alle er, at de prøver at tyde tegnene fra det modsatte køn, og håber på at være undtagelsen fra reglen, som ellers er reglen uden undtagelser, som f.eks. Jvis han ikke ringer til dig, så er svaret nok: Han er bare ikke vild med dig.

Da baseball-stjernen Billy Chapel går på banen til sæsonfinalen, er det med ryggen mod muren. Fra toppen kan det kun gå nedad, og Billy har lige fået at vide, at han er til salg. Samtidig har hans kæreste gennem fem år gjort det forbi. Under kampen tænker han tilbage på sin karriere og sin kærlighed. Er det altsammen slut, eller har han chancen for at vende det hele, hvis han spiller den perfekte kamp, som alle spillere drømmer om?

En engelsk bogforlægger bliver ufrivillig mellemmand mellem en russisk videnskabsmand og den engelske efterretningstjeneste. Filmen er baseret på roman af John le Carré.

For seks måneder siden reddede Rachel sin søn fra en dødbringende forbandelse. Hun fik ham til at kopiere et videobånd, der medfører den sikre død syv dage efter, at man har set det. Medmindre man kopierer det. Nu har Rachel lagt alt dette bag sig. Hun har skruet ned for ambitionerne og taget ansættelse på en lille provinsavis i Astoria, mens hun på alle måder drager omsorg for sin søn. Hendes chef viser interesse for hende, og alt synes at vende sig til det bedre. Indtil en ung mand findes død under mystiske omstændigheder... i besiddelse af et umærket videobånd! Samara, den onde ånd, der fulgte med båndet, har ikke glemt Rachel – eller hendes søn. Til Rachels store rædsel begynder Samara at trænge sig ind på hendes trygge lille familie, og endnu engang må hun dykke ned i Samaras forhistorie for at finde det middel, der kan hæve hendes frygtelige forbandelse.