Den glatslebne universitetsprofessor Humbert Humber gifter sig med en midaldrende og kærlighedshungrende enke, men i virkeligheden har han øje for hendes lunefulde teenagedatter
Erobringsspillet er i gang. Alle kneb gælder, når en glubsk, velhavende enke (Glenn Close) udfordrer en berygtet skørtejæger til at forføre en smuk, ung nygift kvinde (Michelle Pfeiffer). Men denne gang bliver en af spillets vigtigste regler brudt: to af spillerne forelsker sig - og det får tragiske følger. Den meget roste tredobbelte Oscar-vinder fremviser storslåede kulisser og kostumer fra det 18. århundrede. Men filmens figurer vil kunne begå sig i det 20. århundrede uden at falde det mindste igennem. Stephen Frears instruerer filmen, der bygger på en roman fra 1782, som vakte forargelse, samt Christopher Hamptons fængslende skuespil fra 1986.
Lawrence og Freddie er fuskere med stort F. De lever højt på at narre stakater fra rige kvinder ved den franske Riviera. En dag bliver de bliver enige om, at området ikke er stort nok til dem begge og aftaler, at den første det kan få 50.000 dollars ud af en ung kvinde vinder retten til territoriet, mens den anden i stedet må finde nye jagtmarker. I den kamp gælder alle tricks.
Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.
Kvindebedåreren Giacomo Casanova står over for at skulle gifte sig, da han møder den kvinde, der kan få ham til at opgive alle andre, men Francesca er allerede lovet bort. Da Francesca aldrig har set sin trolovede, griber Casanova chancen og udgiver sig for at være fedtgrossisten Papprizzio, mens han installerer Papprizzio i sit hus, samtidig med at han giver Inkvisitionen et tip om, at Papprizzio er den berygtede forfører. Meget kan lade sig gøre i Venedig, især under byens karneval, hvor man kan skjule sig bag masker og slør, men når maskerne falder, skal det vise sig om kærligheden kan sejre. Heath Ledger og Sienna Miller spiller hovedrollerne i denne romantiske komedie, der er instrueret af Lasse Hallström. Jeremy Irons ses som Inkvisitionens leder, Biskop Pucci og Oliver Platt som Papprizzio. Casanova er optaget "on location" i det Venedig, hvor mange af Casanovas virkelige eventyr udfoldede sig.
Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.
Jamón er det spanske ord for skinke, men det er også benævnelsen for tiltrækkende kvinder. Silvia er sådan en kvinde. Det mener i hvert fald rigmandssønnen José Luis, som nu har gjort Silvia gravid. Ikke særlig godt, mener i hvert fald José Luis's mor Conchita, der ejer byens store undertøjsfabrik. For ikke nok med at Silvia er under deres klasse, hun er også datter af Carmen, egnens skøge. Snart ansætter Conchita byens tyr Raúl, i hvert fald er han udrustet som en, hvilket alle byens kvinder kan observere i de reklamer, hvor han udfylder fabrikkens underbukser til bristepunktet. Raúl skal forføre Silvia og lokke hende væk fra sønnen, men Conchita går i sin egen fælde og falder selv for den virile mand. Der er nu lagt op til total kaos, hvor Raúls charme indtager begge kvinder til stor fortrydelse for José Luis, som til gengæld søger trøst hos sin lejlighedsvise elskerinde Carmen.
Da den dybdeborende journalist Rowena Price finder ud af, at det måske er den magtfulde forretningsmand Harrison Hill, der står bag mordet på hendes bedste ven, går hun undercover og undersøger sagen nærmere. Hun udgiver sig for at være en anden og får et vikarjob i Harrison Hill's firma og opretter en online profil i navnet Veronica i håb om at Hill vil bide på krogen og begynde at flirte med hende. Rowena har efterhånden omringet sit bytte fra alle sider, men finder snart ud af, at hun ikke er den eneste med mange forskellige identiteter.
Den lille idylliske by New Salem er lammet af frygt. En bestialsk seriemorder er på færde. Han bortfører unge kvinder og holder dem fanget i flere dage, mens han torturerer dem for til sidst at slå dem ihjel. Politi og FBI er på bar bund, og da Aubrey Fleming (Lindsay Lohan) forsvinder, er alle overbevist om, at han har slået til igen. Da alt håb synes ude, dukker Aubrey op - bevidstløs og forslået. Hun kommer til sig selv på hospitalet, men påstår, at hun slet ikke er Aubrey, men i stedet stripperen Dakota Moss. Hun forsøger desperat at få myndighederne til at eftersøge Aubrey, som hun mener stadig er i overhængende livsfare. Men har hun ret, eller spiller hendes hukommelse hende et puds?