Da U.S. Marshal Teddy Daniels ankommer til et fængselsagtigt hospital for sindssyge forbrydere på Shutter Island, tager hans forventeligt rutinemæssige opgave snart en dyster drejning. Under opklaringsarbejdet afslører Teddy den ene mere grufulde sandhed om øen end den anden, alt imens han må sande, at fortidens minder kan være svære at slippe af med.

Da blomsterfrø falder ned fra rummet og slår rødder i San Francisco, bliver byen på smukkeste vis forvandlet af utrolige og eksotiske blomster. Men disse skønne blomster fra det ydre rum har grusomme planer med deres beundrere på Jorden: De vil langsomt klone deres kroppe og derefter gøre det af med originalerne!

Aoyamas kone er død for flere år siden. Hans søn presser ham til at finde en ny kone, før han bliver for gammel. Også hans ven Yoshikawa synes, det er på tide, han kommer videre, og tilbyder sin hjælp. Under påskud af at holde en audition interviewer Yoshikawa og Aoyama en række kvinder for at finde den perfekte kone. Aoyama falder hurtigt for een bestemt pige, og efter et par korte møder er han overbevist om, at hun er hans drømmekvinde. Men er hun så perfekt, som hun giver sig ud for at være? Hvilken mørk hemmelighed gemmer hun på? Selv med din vildeste fantasi vil du have svært ved at forestille dig, hvor langt Audition vil gå. Filmen starter som en sød kærlighedshistorie, men snart begynder uhyggen at melde sig. Efterhånden sniger den sig over i thriller og senere i gys, for derefter at blive rigtig perverteret og bizar. Dette er IKKE en date film. Det er IKKE en film for sarte sjæle. Og det er IKKE en film, man skal se, hvis man synes, at kærlighed overvinder alt.

I 1948 bliver komponisten Roman Strauss anklaget og henrettet for drabet på sin kone. 40 år senere bliver privatdetektiven Mike hyret til at hjælpe en ung kvinde med hukommelsestab. Med hjælp fra en hypnotisør genoplever kvinden et tidligere liv som Roman Strauss' kone. Og der viser sig at være flere sammenhænge med den gamle mordsag.

Med Saw V er vi nået til det sidste, mest skræmmende og udfordrende kapitel i den blodige historie om Jigsaw og hans rædselsregime. Psykopaten og massemordernes intelligens og ondskab kender ingen grænser. Næsten alle, som har forsøgt at opklare mysteriet, er enten døde eller kommet slemt til skade. Politimanden Hoffman er den eneste, som kender Jigsaw's hemmelighed, og da han forsvinder, starter et helt nyt spil... Se hvordan historien ender... - og glæd dig til at blive skræmt på nye, udspekulerede måder.

Da en lille, sammenspist gruppe studerende besøger en urørt mayaruin, går de i en ældgammel fælde. En ubeskrivelig ondskab venter blot på at trække sine ofre ned i et endeløst mareridt. Frygt og forfølgelsesvanvid truer med at gøre de unge sindssyge, og deres eneste chance for at undslippe er at gøre det utænkelige.

En flok forårskåde studerende skal på ferie sammen og er kørt ud på jagt efter endeløse rækker af fadølsfustager, "Wet T-shirt" konkurrencer og solcremefedtede g-strengs bikinier. Men ved sydstatsbyen Pleasant Valley kører de forkert og ender midt i en stor, lokal "Guts and Glory" festival. De bliver budt varmt velkommen af den enøjede Borgmester Buckman, og alt tegner som et overflødighedshorn af sex, mad, druk og løssluppenhed. Men den løssluppenhed, som de troede var paradis, bliver til et sandt helvede!

Freddy Krueger bliver aldrig træt af at snitte teenagere i strimler. Det eneste han behøver er en åbning fra drøm til virkelighed. Så er det meget belejligt, at hans datter Maggie har et job som terapeut for unge med problemer og dermed har de allerbedste muligheder for at åbne teenagernes sind for Freddys dødbringende mareridt.

I fremtiden er Jorden ikke længere beboelig. Under en skoleudflugt støder en klasse og et par marinesoldater på resterne af Camp Crystal Lake, hvor de finder to nedfrosne kroppe. Den ene er en smuk ung kvinde, og den anden en mand, som virker bekendt og bærer en ishockeymaske og holder en machete i sin højre hånd.Gruppen beslutter at tage kroppene med tilbage og tø dem op og undersøge dem. Men hvad var deres første fejltagelse? At de tog kroppene med tilbage, eller at de tøede dem op, så den hæmningsløse Jason Voorhees igen kan gå amok og myrde alle på sin vej?Og hvad nu hvis Jason fik en tur i en opgraderingsmaskine og blev mere avanceret i form af et nyt panser, en anden version af sin maske og nye våben, så han blev endnu mere farlig end nogensinde før?