Nick Parker bliver såret i Vietnam og mister synet. En gruppe lokale finder ham, og herefter bruger Nick de næste 20 år på at tilegne sig færdigheder med et samuraisværd. Den tid viser sig at være godt givet ud, for da han langt om længe vender tilbage til USA, er sønnen til hans gamle ven rodet ind i nogle problemer med den lokale mafia. Og så er der brug for sværdet.
En korrupt enhed i de amerikanske specialstyrker har planer om at smugle heroin til en værdi af 35 mio. dollars ind i USA, og den eneste, der kan stoppe dem, er grænsevagten Jack Robideaux, en tidligere kriminalbetjent med en skjult agenda. Jack bekæmper selvmordsbombere, torturgale sadister og forræderiske statsansatte på begge sider af grænsen, og han viser ingen nåde, da han ene mand sætter sig for at destruere narkokartellet i denne hæsblæsende action thriller.
Forretningsmanden Paul Racine er i Japan, da han ved et tilfælde overværer en Ninjas mord på kvinden Kirina. Som om det ikke var slemt nok, så ser han Ninjaens ansigt, og det kan den trænede lejemorder bestemt ikke leve med. Pludselig er Racines liv forvandlet til en evig flugt fra en gruppe meget determinerede og veltrænede Ninjaer.
I Rio de Janeiro sætter amerikanske narkoagenter en fælde for narkobaronen Ramon Cota. Cota undslipper med kuglerne flyvende omkring sig. Tilbage ligger tre amerikanere døde på gaden. Oberst Scott McCoy og major Bobby Chavez er lige i hælene på Cota og hans bande. Da det endelig lykkes for dem at arrestere ham, får nogle smarte advokater omgående Cota på fri fod igen. Efter løsladelsen sætter Cota hele sin styrke ind mod narkopolitiet. Chavez og to andre narkoagenter bliver bortført til Sydamerika. Det amerikanske narkopoliti modtager et videobånd med en advarsel om at holde sig væk for fremtiden. For at understrege at advarslen er alvorlig ment, bliver Chavez dræbt på båndet. Denne gang er banden gået for vidt, og den amerikanske præsident giver sin fulde opbakning til at sætte en stopper før bandens rædselsregime. Delta Force skal i aktion igen...
Detektiv Cliff Garrett har faet nok. Derfor går han dybt, dybt undercover, infiltrerer Mafiaen, får job som hit-man og går med knogleknusende effektivitet i gang med at rydde op. Det gør han så godt, at han snart har både gangstere af alle nationaliteter og politiet i hælene...
Chuck Norris har kæmpet mod alt fra gangstere til terrorister. Men det var bare opvarmning. Nu kæmper han mod en hel by! Med 1000 hestekræfter brølende under motorhjelmen, tordner han igennem USA på jagt efter sin forsvundne bror. Sporerne leder ham til en by, hvor retfærdighed "er en by i Rusland". Loven håndhæves med våben, og politiet bakker op om de skurke, som tager skyhøje beløb af lastbilchaufførerne, for at passere gennem byen. Toldreglen er enkel: "betal eller dø!". Men nu har de lagt sig ud med den forkerte mand! Den her fyr er ikke bare lastbilchauffør. Han er også en Vietnam veteran og specialist i martial arts.
Superstjernen Steven Seagal er tilbage i overlegen stil! Da Tokyos guvernør bliver myrdet, får den tidligere CIA-agent Travis Hunter til opgave at fange de ansvarlige terrorister. Men sammensværgelsen bag mordet på guvernøren viser sig kun at være starten på et net af korruption og vold. Hunter afslører en kommende yakuza-leders plan om at opbygge et enormt narkoforhandlernet i samarbejde med den kinesiske mafia. Yakuzaen er fast besluttet på at føre sin plan ud i livet, og Hunter må kæmpe mod uret for at stoppe dem og slippe ud i live.
Hvis lokummet virkelig brænder, så sender hæren John Sands. På trods af talrige dødsensfarlige missioner for sit land, bliver det besluttet, at Sands skal have sin hukommelse slettet. Det synes han selvsagt ikke særlig godt om. Derfor flygter han. Og så går det ellers over stok og sten