En taber i livets lotteri tager grum hævn over alle sine plageånder. En servitrice møder den mand, som fik hendes far til at begå selvmord. Skærmydsler på landevejen udarter til blodig duel mellem to bilister. En rigmand vil bestikke sit tyende til at tage skylden for en dødsulykke. En familiefar mister kone og job på grund af en p-bøde. Og en brud ser rødt til bryllupsfesten, da hun opdager gommens utroskab. Hvad sker der, hvis man som offer nægter at vende den anden kind til, men i stedet giver efter for sin impulsive vrede og tager kampen op? Hovedpersonerne i Wild Tales skubbes alle til den yderste grænse for, hvad de kan holde til, og giver sig selv den udsøgte fornøjelse af at miste kontrollen og krydse den fine linje mellem civilisation og vildskab.

Denne sorte komedie af Peter Greenaway fra 1988 er virkelig sort og er gjort med en undertone af herlig, pirrende fryd. Hele tre kvinder af samme familie, en mor, hendes datter og hendes niece, alle med samme navn, er højst utilfredse med deres ægtemænd og drukner dem på skift. Den lokale bedemand drages hver gang modvilligt med ind i mordplanerne. Historien fortælles i tal, fra 1 til 100 – i sandhed en original og anderledes film.

Cynthia og Mary møder op for at hente Cynthia's arv efter hendes afdøde bedstefar. Men, det eneste hun arver er et antikt sværd, som hendes bedstefar var overbevist om beviste at Sydstaterne vandt den amerikanske borgerkrig.