Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.

Man siger, at konkurrence er sundt, men for de to tryllekunstnere Robert Angie og Alfred Borden har det taget overhånd. Fra de mødtes som helt unge, har de konkurreret om at være den bedste, og det har udviklet sig til en intens og altomsluttende besættelse, som bryder ud i lys lue, da Alfred præsenterer det mest mystiske og fascinerende trick nogensinde.

Hillary Swank spiller Erin Gruwell. Hun står som nyuddannet, ung og meget idealistisk gymnasielærer med en klasse, hvor forventningerne til eleverne fra de øvrige læreres side, er lig nul. Grundet elevernes forskellige etniske og mere end småkriminelle baggrund, har det ikke tidligere været mulig at gennemføre undervisningen og således inspirere dem til at nå udover deres nuværende miljø. Men Erin giver ikke op trods stor modvilje fra såvel eleverne og kollegerne… 'Freedom Writers' er en bevægende og dramatisk filmoplevelse, der vækker eftertanke i tidens multietniske samfund.

Han bliver født som en rynket gammel mand og begynder at ældes baglæns. Benjamin går gennem livet og møder til stadighed Daisy, som han bliver forelsket i.

Psykologistuderende Evan Treborn har opdaget at han mentalt kan rejse tilbage i tiden og påvirke begivenhederne. Nu har han mulighed for at forhindre, at hans barndomskæreste bliver udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slår hans elskede hund ihjel og at rørbomben, der eksploderer i en postkasse, slår en mor og hendes lille baby ihjel. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse for at gøre 'en ting godt, påvirker det andre ting i rystende grad...

Alt kan ske, når det er midnat i Paris. Det opdager forfatterspiren Gil, der er på ferie med sin forlovede, Inez. Inez går kun op i shopping, så Gil begynder at udforske byernes by på egen hånd. Ved nattetide møder han den smukke Adriana, der på magisk vis tager ham med til 20'ernes Paris. Snart hænger Gil ud med alle sine helte - kunstner-bohemer som Hemingway, Picasso og Dalí.

Da den niårige pige Pita kidnappes i Mexico City, går Creasy i aktion. Pitas rige forældre havde ansat Creasy som hendes bodyguard, men efter en hård fortid i CIA's antiterrorgruppe er Creasy mere til flasken end til skyderen. Nu kommer der andre boller på suppen, for der står en hær af lejemordere mellem Creasy og Pita. Og Creasy skal nok sørge for, at de alle får, hvad de har fortjent.

Nikolai er chauffør for en af Londons mest berygtede russiske mafiafamilier. Anna er jordemoder. Deres verdener kolliderer, da en russisk teenagepige dør efter at have født en lille pige. Teenagerens dagbog fører Anna til en restaurant, der ejes af Nikolais boss. Anna ønsker at opspore spædbarnets familie, men dermed bringer hun både sit eget og barnets liv i fare.

Som et usædvanligt portræt af menneskelighed midt i en af historiens mest umenneskelige perioder udspiller handlingen i The Diary of Anne Frank sig i Amsterdam under 2. verdenskrig. Anne Frank og hendes familie gemmer sig for nazisterne sammen med nogle andre jøder i et loftskammer i byen. I begyndelsen oplever den 13-årige Anne opholdet som et spændende eventyr, men som tiden går, øges faren og angsten for at blive opdaget og deporteret.

Efter en alvorlig ulykke vågner Dan Merrick (Tom Berenger) op på hospitalet og kan intet huske fra sit liv. Han kæmper for at få hukommelsen tilbage med hjælp fra både venner og fra sin kone (Greta Scacchi), der alle prøver at genfortælle fortiden for ham. Men efterhånden som Merrick begynder at rekonstruere sin fortid, begynder han at få nogle mærkelige flashbacks. Og da han møder privat-detektiven Gus Klein (Bob Hoskins) får han mere at vide om sin mystiske fortid. Merrick bliver trukket dybere og dybere ind i et spind af korruption, der kan vise sig at være mere livsfarligt end en ulykke!