Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.
Den italienske instruktør Franco Zeffirelli forbløffede filmverdenen, da han satte to ukendte unge mennesker til at spille de to elskende Romeo and Juliet, der ikke må få hinanden, men det var en satsning, der resulterede i en af de populæreste film nogensinde, der opnåede international anerkendelse og fire Oscar-nomineringer. Shakespeares klassiske fortælling fremstår forbavsende visuelt levende i en forfriskende moderne udgave, der puster nyt liv i alle tiders mest uopslidelige kærlighedshistorie og fortæller den med stor indlevelse.
Layla er cellist og Luis spiller bas i et rockband. Efter en nat sammen bliver Layla gravid, mens parret mister kontakten. Efter en ulykke får Layla at vide at barnet døde. Imidlertid er barnet stadig er i live. Han er blevet sendt på børnehjem af Laylas far. Gennem sit musikalste talent får drengen en fornemmelse af at hans forældre findes, og han begynder at lede efter dem. På sit dødsleje afslører Laylas far sin hemmelighed for dattereren. Written by Scope.
I 1961 overførtes Leonard Bernsteins geniale musical fra Broadways scener til filmens magiske univers, hvilket - overraskende nok – gav den endnu et løft, der bragte den helt op i filmhistoriens øverste luftlag. West Side Story blev nomineret til 11 Oscars i 1962, af hvilke den vandt de 10, bl.a. Bedste Film! Historien er en klassisk Shakespearsk Romeo & Julie tragedie: Den yndige, uskyldige puertoricanske Maria, der er søster til en barsk bandeleder i New Yorks underverden, forelsker sig i Tony, der er modvilligt medlem af en rivaliserende bande amerikanske drenge. Deres kærlighed er stærk, ren – og bliver relativt kort – for deres respektive familier er ude af stand til at acceptere kærlighed på tværs af egne rækker. Filmen drives af en formidabel intensitet, der både kan tilskrives den medrivende musik, men også den ekvilibristiske koreografi, der fuldender den allerede betagende oplevelse.
Studentereksamen er i hus - og hvad så nu? Lloyd Dobler beslutter at bruge sine ledige stunder på at bejle til skolens smukke, kloge hoved, Diane Court. Hun har et meget tæt forhold til sin far, der nærer store ambitioner på datterens vegne. Den kickboksende original Lloyd passer dog ikke rigtig ind i billedet, og da skattevæsnet får en klemme på faderen, kompliceres deres forhold yderligere.