Dae-Su, en helt almindelig midaldrende mand, bliver kidnappet og låst inde i en celle uden en forklaring. Hans begær efter hævn mod kidnapperen, som har ødelagt hans liv vokser sig stærkere hver dag. Pludselig efter 15 år bliver han uventet sluppet fri med en fyldt tegnebog og en mobiltelefon. Han får fem dage til at finde ud af sandheden om, hvorfor han blev kidnappet og kræver hævn.
Der skete noget i Travis og Janes forhold, så de forsvandt og efterlod sønnen hos broderen Walt. Nu dukker Travis op, livstræt og med hukommelsestab, og vil genskabe sin familie. Han kæmper for at opbygge et venskab med sønnen, så de kan få Jane tilbage.
Syvårige Olive Hoover drømmer om at vinde skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, og selvom hun har et ret almindeligt udseende, et par kilo for meget på sidebenene og tykke briller bakker hendes mærkværdige, men også elskelige familie, op om hende. Derfor tager hele familien af sted i deres gamle folkevognsrugbrød og kører fra Albuquerque til Californien, hvor konkurrencen foregår. Turen byder på mange morsomme oplevelser og store personlige omvæltninger. Da de er fremme, bliver det nødvendigt for dem at tage alternative metoder i brug for at Olive kan vinde konkurrencen.
Lærerinden Blanche DuBois må forlade sin hjemby efter rygter om, at hun har forført en 17-årige elev. Hun rejser til New Orleans og opsøger sin gravide søster Stella og hendes mand Stanley. Men den forfinede Blache og hendes usofistikerede svoger kan slet ikke finde ud af det med hinanden, og samtidig er Blanches fortid ved at indhente hende.
Jamal Wallace er en yderst velbegavet ung sort dreng, som er vokset op i Bronx. Både i skolen og på basketball-banen er hans talent ikke sådan at overse, og netop det skaffer ham billet til et overklasse-college. Da han begynder at aflevere nogle meget geniale skriftlige opgaver, får en bitter lektor, som ikke selv kan forfatte noget stort og derfor mener, at han skal lære andre kunsten, en mistanke om, at Jamal snyder. En sort knægt fra Bronx kan umuligt have skrevet, hvad Jamal rent faktisk gør! Sideløbende er Jamal, uden at vide det, stødt på forfatteren til et yderst hædret og berømt mesterværk med den sigende titel Avalon Landing, nemlig William Forrester.
I 1941 hersker den tyske værnemagt i det meste af Europa, og for de tre polsk-jødiske brødre, Tuvia, Zus og Asael ser fremtiden ikke lys ud. Med den ældste bror Tuvia i spidsen flygter de derfor ud i skoven, hvor de indleder deres egen modstandskamp mod tyskerne. Flere slutter sig til dem, men det hårde pres sætter også brødrenes indbyrdes forhold på prøve.
Texas. Den energiske, men naive Dignan drømmer om at lave tyverier og overtaler sine to venner Anthony og Bob til at være med. Efter en vellykket røveri mod en lille boghandel tager de ud på et hotel ved grænsen, hvor Anthony bliver forelsket i stuepigen Inez. Efter nogen tid tager de tre amatører videre for at udføre et job sammen med en af Dignans forbindelser, den tilsyneladende professionelle forbryder Mr. Henry.
En forbrydelse bringer flygtningen og eksfangen Dom Toretto tilbage til L.A., hvor han igen krydser klinger med agent Brian O'Conner. Men da de konfronteres med en fælles fjende, søger de hævn på den ultimative måde – ved at flytte grænserne for, hvad der er muligt bag rattet!
På universitetet i Oxford i 1925 bliver Charles Ryder ven med den unge, excentriske aristokrat Sebastian, søn af lord og lady Marchmain. Charles inviteres hjem til familiens storslåede gods, Brideshead, og snart er han og Sebastian uadskillelige. Charles forelsker sig i Sebastian's søster, Julia, men noget truer med at komme imellem dem. Nemlig familien Marchmain's stærke katolske tro.
Den amerikanske præsidentdatter (Katie Holmes) skal på college, og hun er træt af at bliver overvåget af Secret Service agenter 24/7, så hun insisterer på at få lov til at tage af sted uden eskorte. Det får hun lov til, men en ung agent bliver sendt ind under cover for at holde øje med hende. De to bliver selvfølgelig forel-skede...
De er så tæt på hinanden, som kun søstre kan være, men de har ikke talt sammen i årevis. Grunden til den kolde luft er de selvfølgelig uenige om, men de beslutter sig for at lægge striden bag sig, da Pauline inviterer Margot med til sit bryllup. Margot lader et ødelagt ægteskab blive hjemme i New York, men tager sin lidt for tidligt modnede søn Claude med. Mødet med brudgommen Malcolm forløber ikke godt. Han er under søsterens værdighed, mener Margot. På en anden side er spørgsmålet, om hun bare er dukket op til Paulines bryllup for at kritisere… eller for at slippe væk fra ægteskabet, besøge elskeren Dick (som i øvrigt er far til Paulines barnepige) og deltage i et fremstød for sin seneste bog.
Jjaks (Keanu Reeves) har altid haft et problematisk forhold til sin storebror Sam (Vincent D'Onofrio) og møder kun modvilligt op til hans bryllup med den kønne Freddie (Cameron Diaz). Hun er af en lokal gangster blevet tvunget ud i giftermålet, og da hun og Jjaks mødes, er der straks ægte kærlighed i luften. Freddie stikker derfor af med sin nye svoger, og et bittersødt trekantsdrama mellem brødrene og den kvinde, de begge elsker, har taget sin begyndelse. Snart løber tingene uundgåeligt løbsk for de elskende.