Den tilbagelænede Nyles er taget med sin kæreste til bryllup i Palm Springs, hvor han møder Sarah – en modvillig brudepige, som bare ønsker aftenen overstået. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de på bedste Groundhog Day-manér fanges i en tidslomme og må gennemleve det i forvejen anstrengte arrangement igen og igen og igen og... Men hvordan overlever man, når man så udmærket ved, hvad morgendagen bringer? Og kan man forelske sig, mens man er fanget i en tidslomme? Og hvem er den mystiske fremmede, som stræber Nyles efter livet? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene få, men et spørgsmål overskygger dog alle andre: Hvad fanden er det egentlig, der foregår?
Det katolske overklassepar, Marie og Claude Verneuils, traditionsbundne verdenssyn bliver godt og grundigt udfordret.Grunden skal findes hos parrets børn, hvor tre ud af fire er gift med henholdsvis en araber, en jøde og en asiat. Men deres sidste datter kan heldigvis rette op på situationen ved at gifte sig med en hvid franskmand. Chokket kommer derfor prompte, da hun introducerer sin forlovede, som er sort. Da han skal præsentere sin familie, viser det sig, at racismen går begge veje, og at alle må tage deres menneskesyn op til revision.
'Walking on Sunshine' handler om Maddie, der efter en vild forelskelse skal giftes med den smukke italiener Raf. Hun har i den anledning inviteret sin søster Taylor til brylluppet. Men der er noget Maddie ikke ved. Taylor har nemlig haft en hed sommerflirt med Raf, som hun ser som sin store kærlighed. Musicalen deler navn med titelsangen fra 80erne.
Darcy og Tom samler deres familier til det ultimative destinationsbryllup, men da hele festen tages som gidsler, får "'Til Death Do Us Part" en helt ny betydning i dette sjove, adrenalinfyldte eventyr, da Darcy og Tom skal redde deres elskede dem – hvis de ikke slår hinanden ihjel først.
Alle er inviteret med til Our Family Wedding, den hylende morsomme og hjertevarme komedie med en stjernespækket rolleliste, inklusiv Oscar-vinder Forest Whitaker og stand-up stjernen Carlos Mencia. Da de to studerende Marcus og Lucia (Lance Gross og America Ferrera fra Ugly Betty) overraskende annoncerer deres forlovelse, truer deres uenige fædre (Whitaker og Mencia) med at forvandle drømmebrylluppet til et kæmpe slagsmål. Tilføj en række excentriske familiemedlemmer og kultursammenstød, og så har du opskriften på en fantastisk sjov og vanvittig oplevelse, som du ikke må gå glip af!
Dave Marshak har en mission. Igen. Kvinden i hans liv har taget en meget fornuftig beslutning - hun vil gifte sig med en helt anden end Dave. Og hvis der er ting, Dave er allergisk overfor, er det meget fornuftige beslutninger. Nu er det op til Dave at få brylluppet forpurret, gøre verden bedre i al almindelighed - og få gjort pisterne til en party-zone ud over alle grænser.