Der skete noget i Travis og Janes forhold, så de forsvandt og efterlod sønnen hos broderen Walt. Nu dukker Travis op, livstræt og med hukommelsestab, og vil genskabe sin familie. Han kæmper for at opbygge et venskab med sønnen, så de kan få Jane tilbage.
Året er 1988. Donnie Darko er en intelligent, ung mand fra en helt almindelig familie, der lever et umiddelbart helt almindeligt liv. Han har bare ét problem: Han er skizofren og har nogle sære drømme om en kanin, Frank, hvilket bl.a. får ham til at vågne op om natten og vandre rundt i byen. En aften fortæller Frank ham, at verden vil gå under i løbet af få uger og kort efter, at motoren fra et fly på mystisk vis vil falde ned i Donnies soveværelse. Donnie slipper ud af huset tids nok til at undgå denne sære begivenhed, hvorefter han er overbevist om det reelle i Franks profetier. Mærkeligt nok savnes der ingen motor fra noget fly.
Drabet på præsident Kennedy står stadig som en af det 20. århundredes mest chokerende begivenheder, og den fulde sammenhæng står endnu ikke klart. Kevin Costner spiller juristen Jim Garrison, som begynder at udforske drabet og udvikler en teori om en sammensværgelse, der peger på højrekræfter i det amerikanske samfund som bagmænd for ugerningen.
USA, 1930’erne. Bonnie og Clyde mødes, da han forsøger at stjæle hendes mors bil. Snart er de i gang med små røverier, men da de slår pjalterne sammen med Clydes bror og og dennes kone, Buck og Blanche, samt den tungnemme tankpasser C.W. Moss, står der banker på menuen. Under et røveri lader Clyde en kunde beholde sine penge og bliver efterfølgende i medierne fremstillet som en ny Robin Hood. Det glamourøse forbryderpar har dog politiet lige i hælene…
Jamal Wallace er en yderst velbegavet ung sort dreng, som er vokset op i Bronx. Både i skolen og på basketball-banen er hans talent ikke sådan at overse, og netop det skaffer ham billet til et overklasse-college. Da han begynder at aflevere nogle meget geniale skriftlige opgaver, får en bitter lektor, som ikke selv kan forfatte noget stort og derfor mener, at han skal lære andre kunsten, en mistanke om, at Jamal snyder. En sort knægt fra Bronx kan umuligt have skrevet, hvad Jamal rent faktisk gør! Sideløbende er Jamal, uden at vide det, stødt på forfatteren til et yderst hædret og berømt mesterværk med den sigende titel Avalon Landing, nemlig William Forrester.
Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.