Hannah's eksmand tror, han skal dø. Hannahs mand er forelsket i hendes søster Barbara. Hannah's to andre søstre vil låne penge af hende til deres nye catering-firma. Hannah skal sørge for Thanksgiving-middag til hele familien. Hannah ville have det en hel del lettere uden søstre samt tidligere og nuværende mænd.

Viceadvokat Adam Bonner elsker sin kone Amanda, men har ikke meget tilovers for forsvareren i en sentationel mordsag - men hans modstander i retssalen er tilfældigvis Amanda, der også er advokat. Sagen handler om en kvinde, der er anklaget for at have skudt sin utro ægtemand, og det bliver en feministisk mærkesag for Amanda.

Gene Kelly spiller en tidligere soldat, som elsker Paris og i endnu højere grad elsker den tillokkende (men forlovede) Leslie Caron, som arbejder i en parfumeforretning – og som i øvrigt fik debut på det hvide lærred i denne film. Dansesekvenser til Gershwins sange er et led i Kellys romantiske bestræbelser, og den afsluttende 17 minutter lange ballet, hvor titelsymfonien, de impressionistiske kulisser og Kellys enestående dansetalent går op i en højere enhed, er med til at give denne seksdobbelte Oscar®-vinder status som en af de helt store og tidløse klassikere. ”Love is here to stay”, synger Kelly. Det samme kan siges om denne film.

Tyskland, efteråret 1945. Den jødiske natklubsangerinde Nelly Lenz har overlevet kz-lejren, omend hendes ansigt er skamferet af skudsår. Efter omfattende plastiske operationer rejser Nelly hjem til Berlin, hvor hun møder sin ægtemand, Johnny. Han genkender hende ikke umiddelbart, og Nelly vælger at skjule sin sande identitet for at opklare, om det var Johnny, der angav hende til nazisterne.

Standup-komikeren Henry og operasangerinden Ann forelsker sig i hinanden. De får datteren Annette sammen - en lille pige med et helt specielt talent - men snart rammer tragedien. Leos Carax modtog Cannes-festivalens instruktørpris for den vilde musical 'Annette', der har manuskript og musik af Ron og Russell Mael - alias Sparks.

Emily Darrow er forsvundet I Venezuela efter en busulykke under sit arbejde for røde kors. Hendes mand Joe arbejder som læge på en skadestue i Chicago. Han lovede at besøge sin kones patienter på kræftafdelingen, his der skulle ske hende noget. Børnene kender tilsyneladende Joe og hævder at have set Emily i deres oplevelser af døden. Joe begynder at tro, at Emily forsøger at kontakte ham fra det hinsides, mens hans kolleger er bekymrede for om Joe er i stand til at klare sorgen over tabet af Emily,

Dette er historien om den unge forknytte kvinde LV, der gemmer på et uovertruffent talent. Hun kan imitere sangere som Judy Garland, Marilyn Monroe og Shirley Bassey, så det lyder helt fortryllende.

Marieme bor i Paris' betonforstæder sammen med sin mor, sine mindre søstre og en voldelig storebror. Hun vil hellere spille amerikansk fodbold end gå i skole, og hun drømmer om et andet liv langt væk fra skolen og kvarterets junglelov. En dag møder hun tre selvsikre og street-smarte piger. Marieme drages af pigernes rå attitude. Hun ændrer sit navn og sin tøjstil og dropper ud af skolen for at passe ind blandt sine nye venner, men et farligt og kriminelt bandemiljø lurer under overfladen. Kan Mariemes nyfundne plads i pigernes fællesskab gøre hende til den frie og selvstændige kvinde, som hun gerne vil være?

Las Vegas-entertaineren Deloris Van Cartier vender tilbage til klostret for at lære de studerende på St. Francis High at synge rent. Lokalpolitiker Crisp vil lukke skolen og der er kun én redning i sigte – at koret vinder en stor sangkonkurrence i Los Angeles.

Kongepingviner danner par ved at synge sig ind i hinandens hjerter. Derfor er det mere end almindelig surt for pingvinen Mumble, da han opdager, at han ikke kan synge. I stedet beslutter Mumble at forsøge at danse sig til opmærksomhed fra sin elskede. Opmærksomhed får han, men ikke på den gode måde. I hvert fald ikke til at begynde med.