Menneskemaskinen Terminator bliver fra fremtiden sendt tilbage til vor tid for at beskytte den tiårige John Connor, som engang skal redde menneskeheden fra at blive udryddet af maskiner. Men Terminator er oppe imod en formidabel modstander, nemlig den sofistikerede dræbermaskine T-1000, der kan forvandle sig til hvad som helst.

Professor Barbenfouillis samler et hold modige astronomer, til en rejse til månen. Fyret afsted i en kanon ankommer rumskibet til den fantastiske fremmede verden, hvor de opdager at der er mere mellem himmel og måne end de nogensinde har drømt om.

En ensom rejsende fra år 2035 skal løse en gåde, der kan redde hans folk. men den kan også føre ham til afgrunden af sindssyge. Efter at det meste af verdens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, må de overlevende bo i små samfund under jorden. Cole 'melder sig frivilligt' til at rejse tilbage til fortiden for at skaffe en ren virusprøve, så man kan fremstille en kur. Undervejs møder han den smukke psykiater og den næsten sindssyge. Men tiden er kort, mens Cole leder efter The Army of the 12 Monkeys, en yderliggående gruppe med forbindelse til den dødelige sygdom.

Beboerne i en mindre etagebyggeri kæmper alle for at overleve i en barsk verden præget af sult og fattigdom. Ejeren af ejendommen har desuden en slagterforretning i stueetagen og han er altid i stand til at skaffe frisk kød, selvom landet plages af sult. En dag flytter en tidligere cirkusklovn ind i ejendommen. Han er glad er og tilfreds indtil han får mistanke om, hvordan slagteren skaffer råvarer til sin forretning.

Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.

I en nær fremtid bliver betjent Ben Richards uskyldigt dømt for mord. Som straf skal han deltage i et tv-show, hvor morderiske psykopater i kostymer jager flygtende fanger rundt i en labyrint. Det hele transmitteret i tv til stor glæde for befolkningen. Deltagerne dør som fluer indtil Ben kommer til og sætter menneskejægerne grundt på plads.