I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.

Bob Fosses energiske fortælling om instruktøren/koreografen Joe Gideon, der er ved at arbejde sig selv ihjel midt i et inferno af stoffer, kvinder og sprut, har ikke mistet en smule af sin intensitet over årene. Gideon skal stable et stort show på benene samtidig med, at han er i gang med at klippe en spillefilm sammen, men hans arbejde og privatliv koger sammen - og koger over – indtil Gideon bliver overbevist om, at han snart skal dø

"The Great Raid" er den hidtil ukendte beretning om en lille flok helt almindelige, ekstraordinært modige mænd og kvinder, der elskede, kæmpede og døde i frihedens navn. Episk og gribende som ’Pearl Harbor’, heroisk som ’Saving Private Ryan’ og realistisk som ’Kammerater i Krig’. 3 år i den japanske krigsfangelejrs helvede har kostet dyrt. De er nu kun 500 tilbage. Håbet og den smule mad og medicin civile modigt smugler ind, holder dem lige akkurat i live. Livlinen skyldes den altopofrende kærlighed mellem fangelederen Major Gibson og sygeplejersken Margaret, som arbejder for modstandsbevægelsen. Nu nærmer redningen sig - de amerikanske tropper stormer frem på Filippinerne. Men japanerne myrder alle fanger, når de trækker sig tilbage. I desperat forsøg på at redde de sidste fanger iværksætter 6th U.S. Ranger Battalion et overraskelsesangreb dybt inde bag fjendens linier. Skridt… for skridt… sniger soldater og partisaner sig gennem junglen – i stilheden før stormen.

I syv lange år er oberst James Braddock meldt savnet i tjenesten, mens han holdes som krigsfange i Vietnam. Men så lykkes det ham endelig at slippe fri og vende hjem til USA. Tanken om, at der findes endnu flere amerikanske soldater i de vietnamesiske fangelejre, nager ham dog så meget, at han ti år efter rejser ind i junglen igen for at give de skævøjede kommunister det glatte lag.