Da en form for rabies, der forvandler mennesker til aggressive væsner, spreder sig over hele planeten, isolerer Manel sig derhjemme med sin kat og stoler på sin forstand for at overleve; men snart må de ud for at finde mad, til lands og til vands, og undvige mange farer.
Midt i den igangværende dommedag, bliver Barry’s søster kidnappet af en gruppe soldater iført gasmasker. Barry vil selvfølgelig prøve at befri hende, men vejene er fyldt med kødædende monstre og andre lige så desperate overlevende. Velkommen til helvede på jorden!
Julepynt og bjældeklang, musicalsang og zombieapokalypse. Midt i juletravlheden trues den lille by Little Haven af pludselig undergang. Anna og hendes venner bestemmer sig for at bekæmpe zombiehorderne, men hvem kan man stole på i en verden, der går under?
Sam vågner op i sin lejlighed dagen efter en vild fest. Men han er nu helt alene, og de levende døde har invaderet gaderne i Paris. Han vælger derfor at barrikadere sig i bygningen for at overleve. Men er han virkelig den eneste overlevende?
Et skruppelløst engelsk medicinalfirma er i gang med at lancere et nyt energitilskud, da noget går frygteligt galt: De 30.000 frivillige testpersoner begynder alle at få alvorlige bivirkninger - alle undtagen én! Af en eller anden grund er Angela Mills immun overfor den smitsomme infektion, der med lynets hast er ved at forvandle helt normale mennesker til blodtørstige zombier... Uvidende om at hun er den eneste, der ikke påvirkes af stoffet, flygter hun sammen med sin veninde fra ragnarokket i den engelske hovedstad. I hælene på hende er dog ikke kun hendes mordanklagede ekskæreste, men også medicinalfirmaets koldblodige og brutale oprydder... Med horder af sultne zombier overalt kan de to vise sig at være hendes og hele menneskehedens sidste håb.
I en lille by langt ude på landet, forskånet for kriminalitet, bruger en betjent sin sidste arbejdsdag på at sætte en ny ind i tingene. Det, som skulle have været endnu en rolig dag, udarter sig dræbende, da en farlig virus pludselig dukker op.
En mystisk virus har dræbt milliarder af mennesker og forvandlet mange til blodtørstige zombier. Myndighederne har ikke kunnet stoppe virusset, så de udvikler et videospil, Dead Trigger, som afspejler de frygtelige hændelser, der plager verden.