Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).

Det er en rigtig, rigtig dårlig dag for Craig Jones. Ikke alene mister han sit job i skotøjsforretningen - men han har også svært ved at ryste sin konstant jaloux kæreste af sig. Hun vil gøre alt for at forhindre Craig i at rappe med den dejlige fitness instruktør Debbie, som tilfældigvis er den smukkeste pige i South Central. For at gøre det hele værre er Craigs ven Smokey blevet involveret i en lyssky affære... Inden solen går ned - SKAL Craig finde et job, finde vejen til Debbies hjerte, finde en udvej for sin ven Smokey og finde en måde at overleve mødet med nabolagets skræk Deebo.

Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.

Seks arbejdsløse stålarbejdere bliver inspireret af Chippendales og vælger at starte deres eget striptease show. Det viser sig dog ikke at være helt så let, som de gik og troede, samt hvad siger koner, børn og venner til det? Men vigtigst af alt, er der virkelig nogen der vil se seks almindelige mænd smide alt tøjet? Dette er en vellykket og vildt morsom film. Et sikkert grin.

USA, begyndelsen af 1900-tallet. Bankmanden Alonzo Smith planlægger er flytte hele sin familie fra St. Louis i sydstaterne til New York, fordi han har fået et nyt job. De fire døtre er imidlertid stærke modstandere af dette, da St. Louis med den forestående verdensudstilling står for at blive verdens centrum. Esther er desuden blevet forelsket i nabodrengen John Truett.

På et amerikansk universitet omkring 1962 skaber Deltaerne rav og røre i det eksisterende fine selskab. De ender med at blive smidt ud af skolen med en påmindelse om, at de nu er kvalificerede til en indkaldelse til Vietnamkrigen.

Tracy Turnblad er en stor pige med et stort hår og et endnu større hjerte. Tracy elsker at danse, og hun har kun en eneste drøm: at komme med i Baltimores smarte danseprogram på TV. Men det eneste knap så lille problem er, at Tracy er alt for stor - hvilket hendes overbeskyttende mor (Divine) flittigt gør hende opmærksom på. Men Tracy nægter at lade sin størrelse komme i vejen - for hun er født til at danse!

Mr. og mrs. Smith er et tilsyneladende helt almindeligt ægtepar, der lever et tilsyneladende helt almindeligt forstadsliv. Men i virkeligheden er John og Jane Smith dødeligt effektive lejemordere, der tilmed er ansat af hver sin organisation. Mr. og mrs. Smith kender ikke noget til hinandens dobbeltliv. De drømmer begge om lidt spænding i ægteskabet, og de får deres ønske opfyldt, da de bliver hyret til at myrde - hinanden!

Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.

Larry og Richard er inviteret på weekend hos deres chef Bernie. Desværre går Bernie hen og dør. De tror, de har slået ham ihjel og bruger alle midler for at overbevise alle andre om, at han er i live. Lejemorderen, der troede, at han havde dræbt Bernie, må på den igen...

Et reklamebureau henter Victor ind fra gaden fordi han har en idé, der skal redde deres Opel-kampagne. Problemet er bare lige, at ideen ikke er hans egen.

Amerikanske Isabel rejser til Paris for at besøge sin gravide søster, der netop er blevet droppet af sin franske mand. I Paris indleder Isabel en affære med en ældre, gift franskmand, som tilfældigvis er hendes kommende ekssvogers onkel. Det skaber forviklinger - og efterhånden bliver det klart, at amerikanere og franskmænd har temmelig forskellige syn på emner som ægteskab, sex og utroskab. Isabel: Kate Hudson. Roxeanne: Naomi Watts. Margeeve: Stockard Channing. Instruktion: James Ivory.