Psykologistuderende Evan Treborn har opdaget at han mentalt kan rejse tilbage i tiden og påvirke begivenhederne. Nu har han mulighed for at forhindre, at hans barndomskæreste bliver udnyttet seksuelt af sin far, at hendes psykopat af en bror slår hans elskede hund ihjel og at rørbomben, der eksploderer i en postkasse, slår en mor og hendes lille baby ihjel. Problemet er bare, at hver gang Evan sætter sin verden i bevægelse og styrtdykker tilbage i tid og hukommelse for at gøre 'en ting godt, påvirker det andre ting i rystende grad...

Troldbunden er en psykologisk thriller fra 1945 instrueret af Alfred Hitchcock med Gregory Peck og Ingrid Bergman i de to centrale roller. Peck spiller en mand med hukommelsestab, der tilsyneladende har myrdet en psykiater og taget hans plads. Bergman spiller en psykiater, der ved hjælp af psykoanalyse prøver at hjælpe ham, mens politiet søger at få fat i ham.

Han er ung, rig, ser godt ud og kan stort set få, hvad han peger på. Alligevel synes der at mangle noget i hans tilsyneladende perfekte liv. En aften møder han drømmekvinden og hans lykke er gjort, men noget er ikke som det skal være.

Avery er desperat. Hans søster er blevet bortført og kidnapperne kræver 2 millioner dollars i løsepenge. Men Avery har ingen penge. Den eneste løsning, som Avery og hans kammerater kan komme på, er selv at kidnappe nogen og kræve samme sum løsepenge. Som offer vælger de Carlo Bennedetti - New Yorks gangsterkonge. Pludselig vågner en af landets farligste mænd - bundet fast med tape og fanget i en luksus villa på Long Island, og han kan ikke engang gi' lømlerne fingeren... for den har de skåret af. Og hvis han ikke vil hjælpe dem, er der yderligere 9 fingre, der kan bruges til at overtale ham med.

En gang var Jeff Talley politets fremmeste forhandler i gidseltagninger. Men en dag gik det galt, og Jeff slikker nu de mentale sår som politichef i en lille by. Da nogle unge vil stjæle en rig mands bil og ender med at forskanse sig i hans hus med familien som gidsler, bliver der igen brug for Jeffs evner som forhandler. Det er han nu ikke meget for til at begynde med.

Den pensionerede forretningsmand Wayne Hayes betragter sig selv som en garvet forhandler. Og han får brug for sine bedste evner, da han bliver kidnappet af en bevæbnet mand, der forlanger løsepenge for at sætte ham på fri fod. Men Hayes er ikke sagens eneste offer. Kidnapningen og de hemmeligheder, den bringer frem i lyset, vender også op og ned på hans hustrus liv.