En mand, der får konstateret multipel sclerose, svarer igen ved at træne til en Ironman med sin gnavne svigerfars hjælp.

Mobning. Afpresning. Ydmygelse. Det er hverdagen for 16-årige Tim. Han og hans bedste ven Francis beskyldes for at være homoseksuelle. Men da Tim får nok, melder han sig til skolens løbehold i håb om at få hævn over sine plageånder.

Alex Grady, der som nyudnævnt kaptajn for det amerikanske karatelandshold får sin opgave for, da holdet, bestående af et noget broget persongalleri, deriblandt den disciplinerede Tommy Lee og den fandenivoldske Travis Brickley skal forenes. Hvert holdmedlem har sin egen grund til at kæmpe og alle er fra starten skeptiske overfor Grady. Efter hård træning og indbyrdes magtkampe, lærer holdet efterhånden at de må stå sammen som en enhed, hvis det skal lykkes for dem at vinde over det udspekulerede koreanske hold, som er forsvarende verdensmestre og som ikke er bange for at benytte beskidte tricks.

For mange år siden forlod lastbilchaufføren Lincoln Hawk kone og barn. Det har han siden bittert fortrudt, men da han vil gøre det godt igen, ligger konen for døden og svigerfar vil have forældremyndigheden. Hawk kidnapper derfor sin søn og tager til Las Vegas for at vinde en masse penge og sin søns respekt i en armlægningskonkurrence.

Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.