Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.
Peter Pan, der ikke ville være voksen, blev det alligevel. Nu er han 40 år, advokat, hedder Peter Banning og har helt glemt, hvordan det er at være barn. Da han er på ferie hos sin mor bliver han kidnappet af kaptajn Klo og kommer med Klokkeblomst's hjælp til Ønskeøen, hvor han må overgive sig til fantasien.
En fummelfingret odontolog, der med nød og næppe får sin eksamen og tager til Det Vilde Vesten for at gøre gavn. Han bliver involveret med nogle våbensælgere og indianere og møder en meget smuk falskspiller.
De to skøre pothoveder, Cheech og Chong, får den idé, at de vil sælge is med en helt speciel blanding fra en is bil. Salget går strygende, og de bliver hurtigt rigere, end de nogensinde havde håbet på, men selvfølgelig veksler Chong alle deres penge til en værdiløs bankcheck, og Cheech bliver jagtet af en meget jaloux ex-tugthuskandidat. Deres eneste flugtmulighed er derfor at gemme sig på et sindssygehospital!
Alle har problemer disse dage, også Cheech og Chong. De hyres af Slyman og Habib til at køre en limousine til Las Vegas med $5 millioner skjult i forsædet. For at nå frem sælger de to bilen stykke for stykke, inklusiv det værdifulde forsæde. Cheech og Chong får så et meget større problem - Slyman og Habib er efter dem og vil dræbe dem ... efter en passende mængde tortur.
Boston-betjenten Patty LeMarr tvinges til at tage sin afsked og bliver lokket ud i kriminalitet af sin bror Ray. Men da Ray overtaler Patty til at købe en galophest, begynder problemerne. Jockeyen Tony skylder en mafiaboss penge, og han kræver hesten som betaling for Tonys gæld. Det vil brødrene ikke finde sig. Chancerne for at overleve i kampen mod mafiaen er små. Men når ens drøm er truet, må man tænke stort...
Grace lever en lykkelig tilværelse, indtil hun tager sin mand på fersk gerning med en anden. Hun gør højlydt oprør mod manden, familien og det småborgelige samfund.
Bob og Walt Tenor er tættere forbundne end de fleste andre brødrepar. De er nemlig siamesiske tvillinger. Brødrene hænger sammen ved hoften og er fælles om én lever, som Bob har broderparten af, og derfor ældes Walt hurtigere end Bob. Det aparte brødrepar er blevet en legende i deres lille fødeby, hvor de har duperet omverdenen med deres utrolige præstationer inden for diverse idrætsdiscipliner, og som voksne er de indehavere af en lille populær fast-food-restaurant, hvor de firhændigt ekspederer burgere med det hele hen over disken med lynets hast.