Claude Rains yder en fremragende præstation i sin filmdebut som en mystisk læge, der opdager et serum, der gør ham usynlig. Rains ankommer til en lille engelsk landsby bundet ind i bandage og med mørke solbriller, og her forsøger han at skjule sin utrolige opdagelse. Men det samme serum, der gør ham usynlig, får ham også langsomt til at begå grusomme forbrydelser. Filmen er baseret på H.G. Wells' klassiske roman, og den er instrueret af mesteren ud i det makabre, James Whale.

Kate er en ambitiøs markedsanalytiker for et firma i New York og har ikke meget romantik i sit liv. En dag finder hendes ex-kæreste Stuart en portal til fortiden, og som følge af et eksperiment transporterer han sin tipoldefar fra 1867 frem til nutiden. Grev Leopold er en charmerende ungkarl, og Stuart beder Kate om at tage ham på sightseeing i det 21. århundrede. Imens vil han selv prøve at finde ud af, hvordan han sender sin forfader tilbage. Men Kate og Leopold bliver selvfølgelige hurtigt rigtig gode venner.

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

En stor meteor styrter ned i den amerikanske ørken. To forskere undersøger sagen og opdager, at stenen indeholder store mængder blå væske fyldt med én-cellede organismer. Hmmmm – det var mærkeligt. I løbet af ganske kort tid deler cellerne, og det bliver klart for forskerne at en ny livsform er ved at opstå på jorden, og det med lynets hast. Imens har hæren overtaget kontrollen med meteoren, der har omdannet det omkringliggende område til et frodig regnskovlignede miljø, men snart bliver det klart, at regnskoven gemmer på rovdyr af den værste slags. Det eneste der står imellem menneskeheden og den totale udslettelse er de to fallente forskere, med drømme om berømmelse. Det kan næsten ikke gå galt.

Den hårdføre elitesoldat Shane Wolf får til opgave at beskytte en videnskabsmand, der arbejder på et tophemmeligt projekt. Alligevel bliver manden myrdet, og Shane får dårlig samvittighed. Derfor tager han det på sig at værne om enken og hendes fire unger. Enken ved hvor projektet er gemt, så snart banker skurkene på. Samtidig skal Shane også lige håndtere ungerne

Zane Ziminski er videnskabsmand. Han er besat af tanken om, at vi ikke er alene i universet. Konstant scanner han luftvejene for at få beviser. Pludseligt sker det, han har ventet på så længe. Han opfanger et signal fra et andet solsystem. Nogen kommunikerer med jorden. Zane sporer signalerne til en øde radarstation i Yucatan Mexico. I sin søgen efter radarstationen finder Zane en gigantisk anlagt fabrik, der er gjort alt for at skjule midt i junglen. Da han sniger sig ind på fabrikken, får han sit livs chok.

En gruppe videnskabsmænd beslutter sig for at give en pige ved navn Sil en dødelig dosis gas. Hun er resultatet af et eksperiment, hvor menneskelig DNA er blandet med DNA fra et væsen fra det ydre rum. Men Sil bryder ud af sit glasbur, og projektlederen sender et team bestående af en hitman, en biolog og en antropolog ud for at eliminere hende. Sil forvandler sig til en sexet, ung kvinde, som kun har tanke for at parre sig med så mange mænd som muligt og lade de resulterende unger sprede død og ødelæggelse over menneskeheden.

Den geniale videnskabsmand Sebastian Caine leder en hemmelig forskergruppe, der arbejder på et usynlighedsserum. Med i gruppen er også hans ekskæreste, Linda, og hendes nye kæreste, Matt. Da Sebastian en dag i desperation forsøger serummet på sig selv, bliver han ganske vist usynlig, men kan ikke blive synlig igen. Mens gruppen arbejder på at finde en modgift, begynder Sebastian at opdage usynlighedens dæmoniske glæder.

Den anerkendte instruktør John Landis (The Blues Brothers) er manden bag denne vilde sammenblanding af midnats-tv, lavbudget sci-fi film og dåselatter sitcoms, som er spækket med tossede indfald, der garanterer latterkrampe. Satiren spidder nutiden og popkulturen gennem nogle af de mest tossede indslag, der nogensinde er udtænkt inden for underholdningsbranchen. Historien handler om en tv-station, som sender science-fiction, inspireret af 1950'erne ind imellem vilde tv-spots, skøre kortfilm og underlige specialprogrammer. En fuldstændig vanvittig skæv indfaldsvinkel til det bedste – af det værste – der vises på tv.

Lake Placid. Stille idyllisk vand omgivet af smuk natur. En ren postkort sø. Holder du billedet for dit indre blik? Godt. Tilsæt en 10 meter lang frådende tænderklaprende monster krokodille med et hidsigt temperament, som kun overgås af dens voldsomt store appetit. Lad os sige det sådan her: turistchefen er ikke glad. Et lille hold af forskere forsøger at få svar på, hvor monsteret kommer fra og hvornår det for øvrigt er spisetid igen men alt tyder på, at de kommer til at lære krokodillen lidt for godt at kende, før de når så langt.

De formskiftende, menneskeædende monstre skaber igen ravage i den lille støvede by Perfection i Nevada og den skydegale Burt Gummer (Michael Gross) er den eneste, der kan tackle dem! Med hjælp fra to unge lokale ingeniører benytter Burt sig af sin imponerende viden om våben til at kæmpe imod den nyeste og mest dødelige generation af "Graboids". Hvis Burt og hans nye partnere ikke kan stoppe dem, vil disse monstre, der gjorde Perfection kendt overalt, jævne den lille by med jorden. Tremors 3 lover jordrystende og eksplosiv underholdning, der vil få dig helt ud på kanten at sædet!

Under en rumrejse bliver fire personer udsat for kosmisk stråling. Det viser sig at være held i uheld, da bestrålingen har givet dem superkræfter. De danner De Fantastiske 4, og gruppen får hurtigt kvalificeret modstand, da de forsøger at forpurre superskurkens Dr. Dooms planer. Som navnet antyder, er han ikke den mest forstående type.

Da søstrene Lisa og Jennifer Pailey ankommer til en lille fredfyldt by i Colorado for at holde ferie, er de lokale sporløst forsvundet - undtagen nogle få døde i husene rundt omkring. De eneste overlevende er sheriffen og to betjente. Sammen opsøger de en forsker, der er ekspert i overnaturlige begivenheder. Ifølge ham er det menneskets mest dæmoniske og destruktive fjende, som er dukket op til overfladen. De indser hurtigt, at det ikke handler om at stoppe dæmonerne, men om at komme derfra i live. I stedet for ferie får søstrene en enkeltbillet til helvede...

Efter en voldsom ulykke, hvor en excentrisk professor redder den nørdede Marvins liv, er intet, som det var før. Han har en bjergløves råstyrke, en chimpanses adræthed og viser foruroligende kærlige tegn til geder?! Marvin var kontornusser på en politistation, da han forsøger at standse et røveri, forulykker hans bil. Han reddes af Dr. Wilder, der har løst livets genetiske kode; han samler Marvins knuste krop igen - og substituerer større mangler med div. løsdele fra dyr, bl.a. dele fra en søløve og en meget velopdragen hund - for nu at nævne et par. Da Marvin vender tilbage til jobbet, kan han pludselig en masse, han aldrig har kunnet før - og det er kun begyndelsen.... Nu er dyre råd gode!

I vores nære fremtid er tidsrejser den spændende, men uforudsigelige virkelighed. Firmaet Time Safari Inc. tilbyder eksklusive tidsrejser til rige eventyrere med muligheden for at gå på storvildtjagt efter levende dinosaurer! Men rejser i tid medfører store risici, for den mindste ændring kan sætte evolutionen over styr og da en mission i fortiden går galt, forandres nutiden gradvist til ukendelighed. Nu må et team af sted på den ultimative tidsmission for at tilbagekalde katastrofen og forhindre den forvandling, der truer med at udslette menneskeheden!