Den nervøse Norman Bates ejer et motel med tilhørende krageslot, som næppe er stedet for en hyggelig hjemme aften. Ingen ved det bedre end Janet Leigh, filmens uheldige heltinde, som får det at føle i den klassiske scene i brusebadet.

Andenrangsforfatteren Holly Martins kommer til Wien umiddelbart efter anden verdenskrig, hvor han er blevet lovet et job af sin gamle ven Harry Lime. Ved ankomsten får han at vide at Lime er død, og at han var en svindler og morder. Martins er først oprørt over anklagen, men finder snart ud af, at vennen afgjort var kriminel, men også at han ikke er død. Herefter venter den endelige konfrontation mellem den retskafne Martins og hans tidligere ven.

Den benhårde privatdetektiv Philip Marlowe bliver hyret af en døende general til at holde øje med hans datter, Carmen. Det viser sig hurtigt, at Carmen er kommet i dårligt selskab og er langt længere ude, end hvor hun kan bunde. Intriger og mord følger i tætte stimer, alt imens Marlowe bliver trukket ind i overklassens og underverdenens dekadente virkelighed. Men der skal mere til at slå verdens sejeste detektiv ud.

Hitchcocks mesterlige thriller, der trods sin alder er et vandtæt skoleeksempel på, hvordan en spændende historie skal skrues sammen, kan med næsten lige så god ret katalogiseres som en fremragende komedie. Den er på en og samme tid lun og herlig, så man klukker, og sindssygt spændende fra først til sidst. En ældre kvinde forsvinder under en togrejse, men et vidne har set hende blive bortført. Problemet er bare, at ingen vil tro på, hvad vidnet siger.

Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.

Året er 1948 og Los Angeles præges af et voldsomt opsving. Men Easy Rawlins, en sort krigsveteran fra 2. verdenskrig har kendt bedre tider. Han er lige blevet fyret, og på grund af sin stramme økonomi, er han ikke sen til at sige ja, da han på en bar bliver tilbudt hvervet at opspore den mystiske hvide kvinde, Daphne Monet. Daphne skjuler sig efter sigende i de sorte kvarterer i Los Angeles, problemet er, at hun har en svaghed for sorte mænd. Det er Daphnes forlovede, Todd Carter, som eftersøger hende. Todd Carter er spidskandidat til borgmesterposten i Los Angeles.

Sardo Numspa arbejder som djævlens forlængede arm. Han kidnapper det gyldne barn, en hjemløs dreng, der besidder guddommelig styrke. Den smukke munk Kee Nang følger efter og opsøger socialarbejderen Chandler Jarrell, der ifølge hende er udvalgt til at beskytte barnet og sætte en stopper for de mørke kræfters planer. Det har Chandler lidt svært ved at tro på, men han indvilliger alligevel i at finde den hellige dreng.

Den pensionerede forretningsmand Wayne Hayes betragter sig selv som en garvet forhandler. Og han får brug for sine bedste evner, da han bliver kidnappet af en bevæbnet mand, der forlanger løsepenge for at sætte ham på fri fod. Men Hayes er ikke sagens eneste offer. Kidnapningen og de hemmeligheder, den bringer frem i lyset, vender også op og ned på hans hustrus liv.

Efter en stum mands kæreste forsvinder, begiver han sig ned i et fremtidigt Berlins lurvede underverden, og der taler hans handlinger for sig selv.

Demonic fokuserer på eftervirkningerne af en rædselsvækkende massakre, hvor fem universitetsstuderende blev brutalt myrdet i et forladt hus. Politidetektiv Mark Lewis og psykolog Dr. Elizabeth Klein interviewer en af de få overlevende, der forklarer, at de var en gruppe af amatør spøgelses-jægere, der opsøgte et paranormalt fænomen i det forladte hus, som mentes at være hjemsøgt. Men hvad der startede som en harmløs undersøgelse, forvandledes pludselig til noget virkelig skræmmende.