En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.

Mr. Fox, træt af hverdagens kedsomhed, planlægger et stort hønse-kup mod de lokale landmænd. Hvad han ikke ved er at de lokale landmænd planlægger at gøre noget ved Mr. Fox.

Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

Skolepigen Emily Elizabeth støder en dag på en magisk dyreredder, som giver hende en lille rød hundehvalp som gave. Næste dag vågner hun op til, at lille Clifford har vokset sig kæmpe stor, og fylder hele lejligheden. Imens hendes mor er på forretningsrejse, tager Emily og hendes impulsive onkel Casey ud på et eventyr sammen med den store hund. Og de fanger hurtigt hele byens opmærksomhed, for hvem kan misse den store røde kæmpe, der laver ballade.

Højt over Paris' tage, indespærret i et af klokketårnene til den mægtigekatedral Notre Dame lever den pukkelryggede og varmhjertede klokker Quasimodo sammen med de 3 stenstøtter, som er hans trofast og sjove venner. Længselsfuldt står de og ser ned på torvet hvor årets fest for gøglere, narre og andet godtfolk er i fuld gang. Quasimodo vil så forfærdelig gerne deltage i "Narrenes fest", og pludselig tager han mod til sig og trodser sin onde herre Frollos forbud om at forlade klokketårnet. Modigt kaster han sig ud i det ukendte. Til festen og verden som han altid har drømt om at være en del af. Ved festen ændres hans liv for evigt, det er nemlig her han møder den fortryllende sigøjner Esmeralda og hendes sjove ged Djali. Sammen bliver de inddraget i et forunderligt eventyr fyldt med spænding og overraskelser.

Den rastløse unge pige Mary tilbringer sommeren på sin grandtantes landsted. Mens hun venter på, at hendes forældre skal ankomme, går hun på opdagelse i skoven. Her finder hun et kosteskaft og en blomst, der kun blomstrer hvert syvende år, og hvis saft viser sig at være magisk. Dens evner smitter af på Mary, som fragtes på det flyvende kosteskaft til en trolddomsskole over skyerne.

En syngende pony, der drømmer om stjernestatus, bliver øjeblikkelig berømt, da hun forvandler sig til en glitrende enhjørning – men livet som kendis er ret vildt.

En dag er der en mystisk mand, der giver Jimmy nogle magiske krokodilletunger, og så tager begivenhederne fart. På et ellers ufrugtbart træ gror der pludselig en fersken, som snart har gigantiske proportioner, og da Jimmy kravler ind i den, forvandles han til et insekt, møder en samling andre kryb, og sammen begiver de sig ud på en magisk og spændende eventyrrejse. Stemmerne i filmen er indtalt af en lang række kendte skuespillere, blandt andre Richard Dreyfuss, Susan Sarandon, Simon Callow og Jane Leeves. Randy Newmans dejlige musik bidrager også til at gøre denne klassiske historie til herlig underholdning for hele familien.

Walt Disneys 11. Klassiker The Adventures Of Ichabod and Mr. Toad fra 1949 byder på to eventyrlige historier: The Adventures Of Ichabod og Mr. Toad. Takket være Disneys magiske animationsteknik, fik filmen en Golden Globe Specialpris: ”Best Cinematography Award” i 1950. Mød alle tiders mest livsglade figur, Mr. Toad, der lever i sus og dus og trods stor gæld, er hans største ønske, at købe en bil. Men da hans drøm går i opfyldelse, forvandles den hurtigt til et mareridt. I The Adventures of Ichabod flytter skolelæreren Ikkipot Ravn til den lille by Søvnigdalen. Han bliver hurtigt populær, især hos damerne i byen. Lidt for populær synes mændene, der beslutter sig for at skræmme Ikkipot væk, ved at genoplive myten om den hovedløse ridder…